Har du været på storbyferie i Lissabon inden for det sidste års tid, har du måske bemærket en ny stor, flad bygning nede ved Tejo-floden. Dette er byens nye krydstogtterminal, som ifølge efter planen skal stå færdig i slutningen af juni.

Krydstogtskib Lissabon
Krydstogtskib lægger til i Lissabon. Foto: Gary Bembridge, Creative Commons.

Kapacitet til 1,8 millioner passagerer

Første spadestik til den nye krydstogtterminal blev taget i oktober 2015. Når den åbner vil terminalen dække et område på 13.000 m2. Ifølge havminister Ana Paula Vitorino vil 345 krydstogtskibe lægge til ved Tejo-flodens nordlige bred i 2017 medbringende omkring 525.000 passagerer. Med den nye terminal forventes Lissabon inden for de næste ti år modtage op mod 800.000 passagerer årligt. Terminalens maksimale kapacitet er ifølge Lisbon Cruise Terminals på 1,8 millioner passagerer.

Terminalen får udover den 1490 meter lange kaj, der har plads til tre skibe samtidig, en lang række faciliteter inklusiv offentlig tilgængelige områder. Der vil blandt andet være butikker og en 360 graders udsigtsterrasse.

Den nye terminal har kostet 22,7 millioner euro, men investeringen forventes at tjene sig selv hjem inden for en overskuelig årrække i form af øget turismeindtægter.

En populær krydstogtby

Lissabon som sidste år vandt priserne som ‘Europe’s Leading Cruise Destination’ og ‘Europe’s Leading Cruise Port’ ved World Travel Awards, er allerede et populært mål for krydstogtskibe.

Den portugisiske hovedstad nyder blandt andet godt af, at skibe med en dybgang på op til 12 meter nå ind til kajen ved centrum. Det er derfor ikke sjældent at nogle verdens største krydstogtskibe vælger at inkluderer et stop i Lissabon. Passagerer som går i land her, har en lang række af hovedstadens mest kendte seværdigheder inden for gåafstand. Hvis da ikke de vælger at opleve Lissabon med sporvogn.

Krydstogskibene og turisme generelt har været en vigtig indtægtskilde for hovedstaden og Portugal gennem de økonomiske krise. Den forventede stigning i antallet af krydstogtturister vækker dog bekymring hos nogle af de lokale. Særligt i Baxia-området frygter nogle af de gamle forretningsdrivende, at bydelen helt risikerer at miste sit unikke præg til fordel for souvenirbutikker og fastfoodrestauranter.