I det nye sommerprogram fra lavprisflyselskabet Norwegian er der hele seks nye ruter fra Københavns Lufthavn, heriblandt en ny rute til Lissabon. Det er godt nyt for dig, som drømmer om en billig storbyferie i en af Europas smukkeste hovedstæder.


Besøg bydelen Belém ved floden Tejo på en storbyferie i Lissabon. Foto: Alexander Savin

Flere billige fly til Lissabon

Norwegian vil fra den 11. april således have to ugentlige afgange fra København til Lissaabon (torsdag og søndag) med priser fra 399,- for en enkeltbillet.

Udover ruten til Lissabon åbner Norwegian nye ruter til Liverpool, Madrid, Montpellier, Korfu samt Sarajevo. Men hvor Norwegian bliver ene om at flyve til Liverpool fra København, vil der til gengæld blive heftig kamp om kunderne på ruten til Lissabon, hvor Norwegian skal konkurrere med selskaber som easyJet og TAP.

Den ekstra kapacitet som Norwegian tilføjer ruten til Lissabon i sommerprogrammet, kommer de rejsende til gode, som ved selvsyn ønsker at opleve hvorfor Lissabon i flere omgange er kåret til et af verdens bedste rejsemål.

Lissabon med mere

Det er oplagt at benytte den nye Norwegian rute til Lissabon til at holde en storbyferie med alt hvad det indebærer af sightseeing, restaurantbesøg og shopping. Men Lissabon er også et godt udgangspunkt for med billeje at udforske nogle af de mange interessante seværdigheder og byer langs Lissabonkysten eller endnu længere væk.

Du kan finde meget mere inspiration til din rejse til Lissabon her på Portugal.dk, hvor du også finder de billige flybilletter i søgemaskinen, som i samarbejde med Travelmarket sammenligner billetpriser fra en lang række flyselskaber.