Algarve har fået en ny rute for autocampere, som skal gøre det nemmere for turister på fire hjul at udforske Portugals sydligste region og samtid komme ulovlig campering til livs.


Ruten kommer også forbi en af Algarves største attraktioner, strandene. Foto: Freebird, Creative Commons.

Nem og lovlig ferie med autocamper i Algarve

Rutenetværket som blev præsenteret på en campingplads i Lagos tidligere på måneden, består indtil videre 22 campingpladser og serviceområder.

Netværket “Rede de Acolhimento ao Autocaravanismo do Algarve” (RAARA) skal gøre det lettere at finde de steder i Algarve, hvis du lovligt kan gøre holdt for natten med din autocamper. Foreløbig er der fortrinsvis inkluderet campingpladser langs kysten, regionens største attraktion. Men drager du ind i regionens spændende bagland, kan du også finde campingpladser, som byder autocampere velkommen.

Du kan se hele ruten og alle de deltagende campingpladser hos Algarves officielle turistbureau her

Stigning i autocamper-turister

Autocamper-turismen er vokset støt de senere år i Portugal, først og fremmest i Algarve. Men selvom turisterne i autocamperne bidrager til den lokale økonomi, når de handler ind, går på restaurant, besøger seværdigheder osv., har der også de senere år været en stigende utilfredshed med den nye form for turisme at spore blandt de lokale.

Hidtil har man således oplevet, at mange autocamper-turister vælger at bruge gratis, offentlige parkeringspladser eller parkerer for natten på steder, der ikke er godkendt hertil – sågar i følsomme naturområder.

Det nye netværk af autocamper-venlige campingpladser og serviceområder er et forsøg på at forbedre forholdene for de besøgende og lokale. Nogle af campingpladsejerne som er blevet optaget i det nye netværk, opfordrer dog til, at der samtidig gøres en større indsats for at bekæmpe ulovlig campering.

Oplev Portugal med billeje

Selv hvis du heller vil nyde komforten at bo på et hotel eller i en ferielejlighed, er billeje ofte et godt supplement til en ferie i Algarve og resten af Portugal.

Med en lejebil bliver din “aktionsradius” meget større, og du kan udforske seværdigheder og attraktioner i dit eget tempo uden at skulle tænke på køreplaner.

Der er et bredt udvalg af biludlejningsselskaber i alle Portugals større lufthavne, som ofte er det nemmeste sted at afhente din lejebil.

Læs mere om billeje i Portugal