Sintra – kongernes by – er i sig selv et næsten obligatorisk udflugtsmål, når man for første gang besøger Lissabon. De mange paladser, ikke mindst Paço Real i byen og Palácio da Pena på toppen af bjerget er populære attraktioner.

Nu byder Sintra på endnu en attraktion med udstillingen “Sintra Mitos e Lendas”, hvilket kan oversættes til “Sintra – myter og legender”. Her kan man opleve en historisk rundrejse i det gamle Sintra og høre om byens mysterier, hemmeligheder, romancer, musik og litteratur. Udstillingen fordeler sig på 17 forskellige områder, hvor man via multimedier, design og interaktion får fortalt de mange spændende historier. Et hold bestående af blandt andet arkitekter, designere, manuskriptforfattere, historikere og specialister i multimedie, hologrammer og 3D-effekter har arbejdet sammen om at udforme denne nye seværdighed.

“Mitos e Lendas” ligger i midten af Sintra (Praça da Republica) har åbent hver dag fra 09h30 til 18h00. Billetter for voksne koster 41⁄2 euro. Pensionister og studerende kan komme ind for 31⁄2 euro og børn for 2 euro.