Et nyt forretningskoncept betyder, at du snart kan flyve med Primera Air direkte fra Billund til Madeira og Faro i Algarve.


Foto: valentin hintikka, Creative Commons.

Direkte salg af flybilletter til Portugal

Primera Airs har hidtil primært solgt deres flyrejser gennem Bravo Tours, men nu vil flyselskabet til også at sælge en del af flysæderne direkte til passagererne med et nyt ’seat only’-koncept.

“Billund Lufthavn er en af vores vigtigste samarbejdspartnere, og vi vil gerne styrke vores position i Vestdanmark. Med et direkte salg af flybilletter imødekommer vi det stigende ønske om selv at sammensætte sin rejse,” siger Anastasija Visnakova, Vice President Sales and Marketing hos Primera Air.

Primera Air vil dog fortsat samarbejde med rejsebureauer om charterflyvningerne, men forventer, at op til 25 procent af flysæderne skal sælges direkte til passagererne.

Nye ruter fra Billund Lufthavn

Det nye koncept giver vestdanskerne i alt 13 nye ruter fra Billund Lufthavn, heriblandt to til portugisiske rejsemål.

Indtil midten af april kan du flyve med Primera Air til Madeira, og derefter byder sommerprogrammet blandt andet på direkte fly til Faro i Algarve. Priserne starter ifølge Billund Lufthavn fra 690 kroner for en enkeltbillet.