Det nye rejsekoncept Hideaways er for dig, der ønsker udsøgte og autentiske rejseoplevelser. Hideaways har fundet en række små, hyggelige kvalitetshoteller til dig, som holder af, at dit feriested ikke er overrendt af andre turister. I Portugal kan du komme på et lækkert, afslappende ophold med Hideaways mange steder i landet, også i det populære Algarve. Læs mere om Hideaways og deres mange portugisiske destinationer i dette indlæg, eller klik her og se alle rejser til Portugal med Hideaways. Du kan i øvrigt også være heldig at vinde en rejse til Portugal, lige nu har Hideaways en konkurrence hvor man kan vinde gavekort til en værdi på i alt 25.000 kr.


Hideaways' håndplukkede ferieboliger og hoteller bringer dig i kontakt med lokalområdet. Foto: Hideaways A/S

Fredfyldte oaser

Det er ikke tilfældigt, at det nye nicherejsebureau, der søsætter konceptet, har valgt navnet Hideaways.

Hide betyder “gemme” og away kan oversættes til “væk”, så hideaway betyder gemmested eller, i mere overført betydning, fredfyldt åndehul.

Og fredfyldte åndehuller er netop, hvad Hideaways vil tilbyde deres gæster. Alt fra boutique-hoteller i Umbrien over vingårde i Toscana til quintas i Portugal er på listen over fristende tilbud hos Hideaways.

Her er rigeligt med muligheder for sol-, afslapnings- og oplevelseslystne turister, der ønsker sig en lidt anderledes ferie end de store hotelkæder normalt kan danne rammen om.

På Hideaways’ hoteller bliver du en ven af huset

De hoteller, Hideaways samarbejder med, er nøje udvalgte for deres kvalitet, charme, atmosfære og beliggenhed. Sædvanligvis er de familieejede og rummer 15-20 værelser. I mange tilfælde står værterne selv i køkkenet og laver mad til gæsterne med friske, lokale råvarer. Dette bringer gæsterne i tæt kontakt med lokalbefolkningen og bidrager til autenciteten og hyggen under opholdet.

Marie Kaalund Winther fra Hideaways forklarer idéerne bag konceptet: “Vores indgangsvinkel er, at vi skal kunne sætte ansigt på vores samarbejdspartnere, ligesom at de skal vide, hvem vi er. For os er det at være ”et nummer i rækken” fremmedord – vi er på fornavn med hotelejerne, og vi kender til deres baggrund og historie.

Det er en vigtig faktor, når vi tilbyder dette nicheprodukt. Derfor vil en gæst fra Hideaways ofte blive modtaget som ”ven af huset” uanset rejsemål, hvilket understøtter konceptet.”

Hideaways i Portugal

I Portugal har Hideaways fundet mange små, hyggelige hoteller og ferieboliger, der lever op til de høje krav.

Der er typisk tale om såkaldte “quintas” – landvillaer eller landejendomme, der lejer værelser ud til turister på professionel basis.

Navnet “quinta” betyder “fem” på de latinske sprog, og kommer sig af, at “quintas” traditionelt var lejede gårde, hvor lejeren betalte en femtedel af gårdens udbytte i husleje.

Åndehul på Algarvekysten

Et af Hideaways’ tilbud er et smukt, familieegnet feriehus i den idylliske landsby Aldeia da Pedralva på Algarvekysten. Her får man en tydelig fornemmelse af, at Algarve er andet og mere end sol og masseturisme, og også byder på en helt særlig fred og lokalkolorit.

I Aldeia da Pedralva er det som om, tiden har stået stille i mange årtier, og landsbyens beliggenhed er usædvanligt naturskøn: Den ligger i et naturreservat mellem Costa Vicentina og Algarves vidunderlige strande.

Med andre ord et sandt hideaway!

En autentisk Madeira-oplevelse med Hideaways

Også på den skønne ferieø Madeira har Hideaways fundet kvalitetshoteller, der er egnede til særlige og mindeværdige oplevelser.

Et af dem er Colina da Fajã, et charmerende, stemningsfyldt lille hotel, der mest af alt minder om et pensionat i en elegant og moderne udgave.

Colina da Fajã råder over 10 hyggelige værelser med havudsigt, og som besøgende lærer man såvel de andre gæster som personalet at kende. Gode råd om vandreture og andre lokale oplevelser deles rundt om det veltilberedte morgenbord.

En uforglemmelig oplevelse, der vil medvirke til at gøre din Madeira-rejse til en drømmeferie.