Giv dine fødder et hvil og udforsk nogle af Lissabons mest interessante historiske steder på en tur med en af byens charmerende sporvogne. En tur med Lissabons sporvogne er også en ideel måde at opdage nogle af byens skjulte perler.


Sporvogn nr. 28 i Lissabon. Foto: Martin Cooper, Creative Commons.

Sporvognene i Lissabon

Lissabon har et vidtforgrenet og moderne transportsystem med både metro og busser, som forbinder alle hjørner af byen med hinanden. Men det er først og fremmest de klassiske sporvogne, som er blevet et symbol på offentlig transport i Portugals hovedstad. For dig som er på ferie i Lissabon, er en tur med sporvogn (Eléctrico) da også en enestående mulighed for både at komme nemt rundt i den bakkede by og for at tage på billig sightseeing.

Af de fem sporvognslinjer i Lissabon, som er i drift fra tidlig morgen til sen aften med adskillige afgange hver time, er det især linje 15 og 28, som er af særlig interesse for turister. Sporvogn nr. 15 tilbyder således en direkte rute fra det centrale Lissabon til den hyggelig forstad Belém ved Tejo-flodens udmunding, mens nr. 28 kører på kryds og tværs af den indre by, hvor den passerer mange af Lissabons vigtigste seværdigheder.

Eléctrico 28

Især sporvogn nr. 28 er derfor populær blandt turister i Lissabon, som på denne rute får en billig form for hop-på hop-af sightseeing-tur uden et støjende lydspor. Der er afgange ca. hvert kvarter og den fulde tur tager mellem 40 minutter og en time.

Med sporvogn 28 kan du blandt andet opleve distrikterne Alfama, Baixa, Graça og Estrela, hvor særligt sporvognens første strækning gennem Alfama er populær blandt besøgende, som her blandt andet kan opleve , São Jorge-slottet, Se Cathedral og Santa Luzia udsigtspunktet.

Du kan købe billetter til sporvognene i kiosker rundt om i Lissabon og ved metrostationer. Det kan anbefales at købe en 24-timers billet, som lader sig kører så meget du vil med sporvogne, metro og busser. I sommerhøjsæsonen er der ofte mange passagerer på sporvogn 28, og du kan med fordel tage med meget tidligt om morgenen eller først på aftenen, hvor der som regel er mindre trængsel. Vær desuden opmærksom på lommetyve, der ofte udnytter tætpakkede sporvogne.

De første baner til hestetrukne sporvogne i Lissabon blev lagt i 1873, og omkring år 1950 toppede sporvognsaktiviteten i byen med 24 (elektriske) linjer fordelt på i alt 76 kilometer spor. De klassiske sporvogne som nu til dags kører på nogle ruter i Lissabon, stammer oprindeligt fra 1930erne. Selvom vognenes charmerende interiør er bevaret, er alle sporvognene dog blevet opgraderet med moderne bremser og elektricitet.

Læs mere om transport i Lissabon