PAN Parks, er den Europæiske Vildmark Beskyttelsesorganisation, som arbejder for beskyttelse, større forståelse og påskønnelse af Europas vildmarkområder. PAN Parks arbejder for at beskytte Europas vildmarker, kontinentets mest urørte naturarealer.


Den smukke Peneda-Gerês nationalpark.

Peneda-Gerês parken modtog i 2010 PAN Parks certifikat for dens fortræffelighed med at kombinere beskyttelse af vildmarken og den vedvarende turistudvikling. Også 18 lokale partnere som tilbyder naturbaseret betjening i Peneda-Gerês National Park, kan nu benytte PAN Parks logoet som et bevis på, at de nu er en del af det internationale netværk. De certificerede lokale forretningsfolk stræber efter at støtte beskyttelsen af vildmarken ved at tilbyde naturbaserede og naturvenlige produkter til den stigende turisme, have et godt samarbejde med parkens ledelse og bibeholde deres upartiskhed. Herigennem garanterer de, at gæsterne bidrager til at beskytte naturen. Disse partnere har stort kendskab til parken og hjælper gæsterne på egen hånd til at opdage vildmarken. De tilbyder spændende aktiviteter som gør det muligt for dig at få en unik oplevelse af Europas vildmark! Den portugisiske park er allerede certificeret som PAN Park, som viser at den hører til blandt Europas bedste vildmarker ud af 11 europæiske nationalparker.

Peneda-Gerês National Park ligger i det yderste nordøstlige Portugal, mellem Alto Minho og Trás-os-Montes.

Den sprudlende vegetation dækker bjergene og udstiller enhver form af grønt – inklusive en kristtjørn – unikt på nationalt plan – og specielle plantearter som f.eks. Gerês lilje, hvis blåviolette farver gør markerne yndefulde. Det ujævne bjergterræn er gennemskåret af hurtige blomstrende flodbredder samt mange vandfald, som tilslut aftager i hastighed og ender i dæmninger som dem i Canicada, Vilarinho das Furnas eller Portela do Homem. Landskabet er fuldstændig overvældende.

Hold øjnene åbne, du kan måske være heldig at få øje på et rådyr (symbol for parken) eller den iberiske ulv. Det er mere almindeligt at støde på garrano ponier – som er små vilde heste der løber frit i bjergene. Du kan også være heldig at finde Barrosa kvæg og mørkhårede Castro Laboreiro hunde, som passer på flokkene af geder og får som færdes mellem ”brandas” og ”inverneiras” på de forskellige årstider.

Hvis du ønsker at bruge noget energi, er der masser af muligheder, da du vil finde ideelle betingelser for forskellige aktiviteter som f.eks. bjergbestigning og kanosejlads. Ønsker du blot at gå en tur, så følg de romerske bugtende og velbevarede stier eller ”geira”, medens du beundrer kilometerstenene som er næsten 2000 år gamle. Andre ruteangivelser vil give dig mulighed for at se dolmen (keltisk stenhøj med gravkammer)og cromlech (keltisk, stenkreds fra oldtiden), middelalderlige borge eller klostre og fristeder, som er perfekt integreret i landskabet.