Hotellet ligger på Ponta da Cruz forbjerget, Madeiras sydligste punkt, og er en moderne ejendom, der åbnede i 2004.


Pestana Grand Hotel, Madeira

Det ligger i et område med nye lejligheder og med forretninger, restauranter og biografer 200 m væk, og Funchals gamle bydel ligger 5 km derfra. Funchal Lufthavn ligger i en afstand af 22 km.

Hotelfaciliteter på Pestana Grand Hotel

Den 104 m lange opvarmede saltvandspool er den længste pool på Madeira, og der er også en børnepool. Wellness-klubben byder på en opvarmet indendørs-udendørs saltvandspool, med boblebadsmassage i indendørs afdelingen. Aerobic og yoga tilbydes gratis. Et wellness spabad tilbyder f.eks. ansigtsbehandlinger og aromatisk massage. Gratis trådløs internetforbindelse er til rådighed i offentlige områder.

Gode spisemuligheder på Pestana Grand Hotel

Der er rige muligheder for at spise på Pestana Grand Hotel, f.eks. er der en buffet restaurant, der tilbyder engelsk morgenmadsbuffet og aftensmåltider med specielle temaer, der er både en eksklusiv marokkansk og en italiensk restaurant. Pool-baren serverer drinks og snacks, og en lounge-bar med dansegulv tilbyder levende musik seks aftener om ugen.

Adgang til kystpromenade

En låge nedenfor pool-terrassen giver direkte adgang til den 3 km lange promenade langs den forrevne kyst, og her er det populært at løbe og spadsere. Formosa-stranden, der ligger 700 m væk, tilbyder et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter, og blot 1 km væk er der en udendørs saltvandspool og et dykkercenter, Lido.
Det 17-etager høje hotel har 177 værelser, alle med møblerede balkoner, der vender enten mod havet eller de tilstødende nabolejligheder. Indretningen er lys og nutidig med mørke træmøbler og marmor badeværelser. Andre bekvemmeligheder er sikkerhedsboks, højhastigheds internetadgang (mod tillæg), kabel TV, kaffe-/temaskine, badekåbe, og lille køleskab, der kan anvendes som minibar, hvis det ønskes.
Tip: 700 m vest for hotellet fører en tunnel til Formosastranden med dens mørke sand og sten, og der er en glassektion i tunnelen, hvor man kan se havet, der buldrer ind på klipperne nedenunder.