Den fredfyldte ø Porto Santo, beliggende 46 km nordøst for Madeira, er et idyllisk Atlanterhavsskjul med en 9 km gylden sandstrand.


Porto Santos fantastiske strand, tæt på Madeira. Kilde: APmadeiraPT

Porto Santos navn

To bjerge markerer hver sin ende af øen, som faktisk var opdagelsesrejsende Joao Goncalves Zarcos første landkending, og han navngav den Porto Santo (den hellige havn) in taknemmelighed over at blive blæst dertil under en storm i 1418.

Seværdigheder på Porto Santo

Der er én stor attraktion på Porto Santo, som ikke findes på Madeira, og som hver sommer får masser af folk fra Lissabon til at rejse til Porto Santo: Øens lange, gyldne sandstrand. Stranden er 8 kilometer lang og ligger lige ud til Atlanterhavets turkise bølger.

Christopher Columbus på Proto Santo

Ud over et besøg på stranden, bør besøgende på Porto Santo besøge Christopher Columbus’ hus, der ligger bag byens kirke, Nossa Senhora da Piedade. Den opdagelsesrejsende kom til Madeira i 1478 og rejste til naboøen for at bo der efter at have giftet sig med guvernørens datter. Hans hus, bygget af grove sten, blev nænsomt restaureret i forbindelse med 500 året for Columbus’ landgang i Amerika og indeholder en beretning om hans liv, tillige med sjældne kort, malerier og indgraveringer. Bag byen er fæstningen Pico do Castelo, der tjente som øens beskytter mod pirater og franskmænd. Udsigtspunktet ved Portela på bjergsiden, nord for Vila Baleira, byder på storslået havudsigt og panoramaudsigt over hele øen.

Øens hovedby, Vila Baleira, er ikke mere end en lille landsby sammenlignet med Madeiras hovedstad, Funchal.

Oplevelser i nærheden

Intet ophold på Porto Santo er fuldendt uden et besøg på naboøen Madeira. Heldagsrundture kan foretages med færge: den regelmæssige forbindelse mellem Funchal og Vila Baleira annulleres af og til om vinteren på grund af hård sø. Det hurtigere, og dyrere, alternativ er med fly.