São Bento banegården har netop rundet et skarpt hjørne. Det er således nu 100 år siden, at en af Portos mest kendte bygninger blev indviet. Træd indenfor og blev bragt tilbage til en svunden tid.


Estação de São Bento. Foto: Ruialbuquerque, Creative Commons.

En af verdens smukkeste banegård

Grundstenen til São Bento banegården blev lagt i år 1900 af Johan den Store, Portugals 10. konge, på stedet, hvor der i det 16. århundrede lå et benediktinerkloster. Derfor er banegården opkaldt efter grundlæggeren af benediktinerordenen. Den officielle indvielse skete dog først den 5. oktober 1916.

Hver måned benytter omkring en million rejsende den gamle banegård i centrum af Porto, som har talrige forbindelser til de andre større byer i det nordlige Portugal.

20.000 azulejo-kakler

Mange turister besøger dog også stationen blot for at beundre den flotte fransk inspireret arkitektur og ikke mindst den smukke udsmykning inde i forhallen bestående af 20.000 azulejo-kakler.

Tager du dig tid til at studere malerierne på kaklerne, vil du se, at de blandt andet skildrer landskaber, mytologi og historisk vigtige begivenheder i Portugal. Kakkel-malerierne er udført af Jorge Colaço, en af datidens mest anerkendte azulejo-malere.

Fra 2010 til 2011 gennemførte man et stort konserverings- og restaureringsarbejdet på banegårdens unikke udsmykning, så den også kan holde de næste 100 år.

Udforsk Douro-dalen med tog fra Porto

Er du på ferie i Porto, bør du ikke nøjes med at besøge São Bento banegården for at beundre bygningen. Det er også her, du kan stige ombord på Linha do Douro, en af verdens smukkeste togture, der fører dig mod øst gennem den berømte Douro-dal til Pocinho.

Læs mere om Linha do Douro