En rejse ud i verden som backpacker udgør for mange unge det moderne samfunds svar på en dannelsesrejse, men er også for det mere modne publikum blevet en måde at rejse billigt med en stor grad af frihed. Læs her hvorfor Portugal er blandt verdens billigste og bedste rejsemål for rygsækrejsende.


Algarves strande er blot en af berundelserne for Portugals topplacering. Foto: Alquiler de Coches

At rejse som rygsækrejsende forbindes ofte med en jordomrejse eller andre længerevarende rejser, men kan dog ogsså blot være en måde at opleve et enkelt land på i løbet af en normal ferieperiode. Hos StudentUniversezhar man set på hvor i verden, det er billigst at rejse som rygsækrejsende. De europæiske lande på Top 10 listen er ekstra interessante set med danske øjne, da der er gode muligheder for at finde billige flybilletter hertil.

Portugal blandt de billigste lande

Et blik på listen nedenfor afslører, at flere af de billige rejsemål ligger fjernt fra Danmark, og at flybilletten derfor nemt kommer til at udgøre en meget stor del af rejsebudgettet. Tilgengæld finder man helt oppe på en tredjeplads Portugal, som bland andet fremhæves for landets lave prisniveau for god mad og overnatninger på hostels. Desuden er der i Portugal gode og billige togforbindelser mellem de største byer, og i forhold til andre europæiske storbyer som Paris og London, er en taxi-tur i f.eks. Lissabon meget billigere. Portugal byder på en masse unikke rejseoplevelser for rygsækrejsende, og selv et forholdsvis dyrt område som ved de fantastiske Algarve-strande er stadig meget billigere end de tilsvarende strandområder i Sydfrankrig og Spanien.

Top 10 over verdens billigste rejsemål for rygsækrejsende

  1. Indien
  2. Brasilien
  3. Portugal
  4. Sri Lanka
  5. Mexico
  6. Grækenland
  7. Marokko
  8. Bali
  9. Peru
  10. Kroatien

Mere om rejser ti Portugal

Du kan læse meget om rejser til Portugal her på hjemmesiden, også hvis du ikke har lyst til at rejse i Portugal som backpacker, men f.eks. foretrækker en mere komfortabel rejse med dansk rejseleder på en rundrejse.