I de danske golfrejsearrangørers brochurer indtager Portugal en helt central rolle i næsten dem alle. Det er ikke tilfældigt, for golfspillere efterspørger tre ting: Gode baner til ordentlige priser, godt vejr – også om vinteren – og et lækkert og behageligt sted at holde golfferie. Og Portugal har det hele. De mest kendte golfrejsemål er Algarve og Lissabon-kysten, men flere og flere får dog øjnene op for Madeira og Azorerne, der også har glimrende golf-forhold.


Algarve i Portugal byder på mange flotte golfbaner

Nordportugal

Nordportugal er mere for feinschmeckere og for dem, der også gerne vil se noget andet end grønne, velplejede fairways og greens. Her kommer en lille gennemgang af de enkelte regioner.

Algarve

Algarve kan inddeles i 3 golfområder: Østalgarve, Midtalgarve og Vestalgarve, der som udgangspunkt (med visse undtagelser) er lidt billigere. Er du til de bedste baner uden at skele alt for meget til prisen, så hold dig til fx Midtalgarve, og spil på baner som Quinta do Lago, San Lorenzo og nogle af Oceanico-banernesom Old Course og Victoria. Smukt og eksklusivt. Andre gode baner i Algarve er Palmares, Penina og mange flere.

Lissabon

Ved Lissabon finder du glimrende baner som Trent Jones-banen Troia, Quinta do Perú, den gamle medlemsbane Aroeira og Penha Longa, Oitavos, Quinta da Marinha og Estoril. Længere nordpå er der baner som Praia d´El Rey, Royal Obidos, Bom Sucesso, Campo Real og Golden Eagle.

Madeira

På Madeira kan du spille golf med nogle af de mest fantastiske udsigter, du overhovedet kan tænke dig. På selve Madeira hedder banerne Palheiro og Santo da Serra. Førstnævnte ligger tæt ved parken Palheiro Gardens og det lækre hotel Casa Velha do Palheiro, mens Santo da Serra består af tre gange ni huller. Det er her, Europatouren spiller en turnering hvert år. På naboøen Porto Santo finder du en meget anderledes og åben bane, der er designet af Ballesteros

Azorerne

Azorerne har tre baner, hvoraf de to findes på hovedøen São Miguel: Batalha (et 27 hullers anlæg) samt Furnas, der ligger på den nordøstlige side af øen. På øen Terceira findes der endnu en bane, som blev anlagt af det amerikanske militær, for selvfølgelig har man da ikke en militærbase uden ’golf til drengene’. Til slut skal det lige nævnes, at Nordportugal af mange nævnes som et af fremtidens golfrejsemål. Der er gamle klassiske baner som Estela og Oporto, og – senest – fantastiske Vidago.