Midt i en finansiel krisetid er der heldigvis lidt godt nyt fra det portugisiske aktiemarked. Portugal solgte nemlig langt flere statsobligationer igår onsdag end det var forventet, og analytikere påpeger, at det gældsplagede land dermed har vist at det kan lægge tryk på markedet på trods af en nedgang i efterspørgslen.


Portugal er i fokus på aktiebørserne

Stigning i udbytte

I alt solgte Portugal i går for 877.000.000 euros statsobligationer med udløb i 2012 og et gennemsnitligt udbytte på 3,159 procent, og for 803.000.000 euros statsobligationer med udløb i 2019 med et gennemsnitligt udbytte på 5,332 procent, hvilket var en stigning fra 5,225 procent i sidste måneds auktion over den samme løbetid.

Portugal i fokus på de finansielle markeder

De finansielle markeder er kommet i stærk fokus efter Grækenlands store gældskrise, som har kastet landet ud i de største spareplaner i nyere tid, og som har haft efterdønninger i hele Europa, ikke mindst i de sydeuropæiske lande. I de seneste par måneder har iagttagere af de finansielle markeder spekuleret meget i Portugals evne til at afdrage sin gæld og dermed undgå en gældskrise, der i omfang svarer til den, man fornyeligt har oplevet i Grækenland. Regeringen i Lissabon har af samme årsag lavet en handlingsplan, der skal reducere budgetunderskuddet fra 9,4 procent sidste år til 7,3 procent af bruttonationalproduktet i år, med ønsket om derefter at bringe den helt ned til 2,8 procent i 2013.