Portugal er kendt for sine fantastiske strande, og drømmer du om en billig, solrig ferie kan du ikke vælge et bedre rejsemål i Europa. Vil du helst slippe for badetøjet, er der desuden mange gode naturiststrande i Portugal.


Foto: Justin Hall

Portugal med og uden tøj

Den amerikanske internetavis Huffington Post har set på, hvor man skal rejse hen for at finde de bedste naturiststrande i Europa.

Danmark fremhæves som en af de bedste destinationer på grund af vores mange strande, som alle i udgangspunkt tillader nøgenbadning. Men desværre kan den danske sommer jo være lunefuld og indbyder derfor ikke altid til ferier ved stranden. Det gør Portugal til gengæld, og også her kan du ifølge Huffington Post finde flere gode naturiststrande.

I Algarve, som er Portugals mest populære destination for badeferier, er der for eksempel to officielle “tøj valgfrit”-strande og adskillige uofficielle, hvor internetavisen anbefaler Adegas-stranden på Atlanterhavskysten for den gode udsigt og plads.

Du kan finde mere information om officielle og uofficielle naturiststrande i Algarve og resten af Portugal på den portugisiske naturistforenings hjemmeside her

Portugal – mere end dejlige strande

Gider du ikke ligge på stranden hele dagen, med eller uden tøj på, er der også meget andet at opleve på en ferie i Portugal.

I beskrivelserne af de forskellige rejsemål her på Portugal.dk kan du således samle inspiration til en ferie, som også byder på spændende kulturelle og historiske seværdigheder.