Portugal kaldes ofte for opdagernes land… søhelte som Henrik Søfareren og Vasco da Gama kortlagde verden og var med til at lægge fundamentet for Europas rigdom og udvikling i den sene middelalder.


Henrik Søfareren i Lissabon

Men Portugal selv er ikke for alvor blevet opdaget af danskerne. Vi kender navnet, og vi ved, at det er portvinens land. Vi kender også lidt til de største byer, Lissabon og Porto, ligesom navnene
Ronaldo og Mourinho klinger velkendt hos de fodboldtossede. Men selv om en del danskere har besøgt Algarve, Lissabon eller Madeira, er det sjældent Portugal, der står øverst på listen, når vi
overvejer næste rejsemål.

Det er synd! For Portugal har så meget at tilbyde…
Det fantastiske klima, den smukke natur og de skønneste strande. Den stolte historie med eventyrlige slotte og paladser. De autentiske byer, der bare summer af liv, og imødekommende portugisere. De glimrende hoteller overalt i landet og portugisernes kæmpe kærlighed til gastronomi, der oven i købet er til at
betale. Ja, listen er lang…

Måske er det derfor, de fleste, der har besøgt landet, kommer småforelskede hjem. Det er svært ikke at falde for Portugal…

Vi håber, at du med denne introduktion til landet kan finde god inspiration til en kommende ferie her på Portugal.dk. Vi ønsker dig god læselyst.
Og rigtig god rejse

Fakta om Portugal
Areal: 92.140 km2.
Indbyggere: 10,3 millioner.
Hovedstad: Lissabon.
Andre storbyer: Porto, Setubal, Aveiro, Coimbra og Faro.
Religion: 95 % af befolkningen er katolikker.
Vigtige erhverv: tekstilindustri, landbrug,
fiskeri, skovbrug, minedrift, vinproduktion, kork, it og turisme.
Højeste bjerge: Pico (2351 m) og Serra de Estrela (1998 m).
Kendte floder: Douro ved Porto og Tejo ved Lissabon