Portugal bliver for første gang vært for verdensmesterskabet i karatestilen Shotokan-JSKA, der afholdes i byen Portimão ved Algarve-kysten fra d. 21 til 24. oktober.


Karate-udøvere fra hele verden træner i disse dage for at være klar til verdensmesterskabet i Portimão

Mere end 700 deltagere fra 30 forskellige lande og ca. 100 dommere vil gæste Portimão-Arenaen, og blandt de mange deltagere findes verdens bedste Shotokan-atleter.

Træning med verdens bedste instruktører

Programmet, der tæller deltagere M/K fra 8 og over 65 år, inkluderer også mulighed for træning med verdens bedste Shotokan-instruktører: Sensei Abe (9. Dan) JSKA chef-instruktør, Sensei Nagaki (8. Dan),chef-instruktørens assistent samt, andre senior Shihankai-instruktører.

JSKA-Portugal organiserer et 2 dags-kursus mellem d. 21 og 22 oktober for alle deltagende dommere i mesterskabet, overværet af Sensei Abe.

Portugal er favorit

Portugal, der vandt 3 guldmedaljer i den sidste udgave i Manchester 2008 er favorit sammen med Japan, Schweiz, Sydafrika, UK og Spanien.

I samarbejde mellem JSKPortugal,Japan Shotokan Karate Association og Portimãos kommune, sigter mesterskabet og de sideløbende aktiviteter mod at øge bevidstheden om denne sport og dens filosofi, samt at afmystificere de voldelige indtryk, som nogle mennesker måtte have om sporten.

Karate er Portugals 6. mest populære sport med ca. 16.000 tilhængere.

Læs mere om verdensmesterskabet i karate