Er der et træ man forbinder med Portugal, er det uden tvivl kork-egen. Efter en enstemmig afstemning i det portugisiske parlament er træet nu også officielt udnævnt til Portugals nationaltræ, og bliver dermed et af Portugals nationale symboler på line med det portugisiske flag og nationalmelodien.


Portugals nationaltræ, kork-egen. Foto: Hannes Grobe, Wikimedia.

Kulturel og økonomisk vigtig

Kork-egen er ikke blot et nationalt symbol i Portugal, men også en vigtig indtægtskilde for landet. Således er Portugal suverænt verdens største producent af kork, som fremstilles ved at skrælle barken af kork-egen.

Ifølge de seneste opgørelser udgøres over 2 millioner hektar af Portugals skove af kork-eg, og landet producerer 310.000 tons kork per år, hvilket beskæftiger 500 fabrikker med omkring 20.000 ansatte.

Korken, som især sælges til USA, Storbritannien og Tyskland, udgør 10 procent af Portugals eksport, og står for 16 procent af landets indkomst fra udenrigshandel.

Kork-egen beskyttes i den portugisiske lovgivning, da den højest må afbarkes hvert niende år.

Du kan læse mere om korkens fremstilling og anvendelse i Portugal her

Rejser til korkens hjemland Portugal

Det er især i Portugals centrale- og sydlige dele (Alentejo og del af Algarvekysten), man kan opleve de smukke landskaber præget af sletter fyldt med korkege.

Ønsker du selv at opleve kork-egens hjemland, finder du blandt andet hos Kulturrejser Europa flere forskellige temarejser i Portugal, hvor der indgår både kultur- og naturoplevelser.