Dykker man ned i Portugals historie, gemmer der sig mange små og store dramaer. Et af disse er historien om Dona Inês de Castro, der blev myrdet og siden kronet som dronning.


Sagrofaen i Alcobaça.

Kærlighed og storpolitik

Inês de Castro (ca. 1320-1355) kom til Portugal i 1340 fra Castilien i Spanien for at tjene ved hoffet for sin kusine Constança Manuel, der netop var blevet gift med kronprinsen Dom Pedro.

Trods sit nye ægteskab var det den nye hofdame, som fangede kronprinsens øje, og de to indledte en hed affære. Kronprinsens utroskab var til stor fortrydelse for ikke blot Constança, men også kongen, der frygtede Inês’ indfydelse på den kommende arvtager til den portugisiske trone.

Kronprinsen Dom Pedro kunne dog ikke overtales til at droppe forholdet til Inês de Castro. Heller ikke da Constança døde i 1345 kort efter fødslen af deres 3. barn, kunne kongen overbevise sin søn om nødvendigheden af at finde en ny passende hustru. Tværtimod levede Pedro og Inês i de følgende år sammen i Coimbra uden at skjule deres forhold og fik fire børn.

Blodig hævn

Kongen, Dom Afonso IV, kom til gengæld under stigende pres fra Portugals adel for at få sin søn til at bryde med Inês. Man frygtede, at kronprinsens tætte forhold til Inês’ ville trække hele landet ind i Castro-familiens konflikter og på sigt true Portugals selvstændighed .

Til sidst tog kongen en drastisk beslutning og beordrede i 1355 Inês de Castro likvideret.

Da Dom Pedro hørte, at hans elskede Dona Inês var blevet dræbt på ordre fra kongen, startede han et oprør med støtte fra Inês’ brødre. Under oprøret blev blandt andet Porto belejret. Det lykkedes dog til sidst dronningen at skabe forsoning mellem far og søn.

Trods et løfte om det modsatte tilgav Dom Pedro dog aldrig mordet på Inês. Da hans far, Dom Afonso IV, to år efter forsoningen døde, var noget af det første Dom Pedro gjorde som Portugals nye overhoved derfor at få arresteret Inês’ mordere. Han sørgede for, at disse mænd som havde ført kniven ved mordet på hans elskede Inês, selv fik et blodigt endeligt. Eftersigende blev de henrettet i overværelse af den nye konge ved at få flået hjertet ud af kroppen.

Den barbariske henrettelse gav Dom Pedo tilnavnet “Den grusomme”.

Dronning efter sin død

Den dramatiske kærlighedshistorie fik en bizar afslutning. Dom Pedro bekendtgjorde således i 1360, at han og Inês ikke blot havde været elskere, men var blevet hemmeligt gift. Det svævede dog lidt hen i det uvisse præcis hvornår denne hemmelige vielse skulle havde fundet sted.

Dom Pedro beordrede Inês, nu officielt Portugals dronning, opgravet fra sin grav i Coimbra og overført til det kongelige gravsted i Santa Maria klosteret i Alcobaça. Eftersigende blev hendes lig iført kongelig dragt og i kortege ført til Alcobaça, hvor hun blev stedt endelig til hvile i en overdådigt udsmykket sarkofag.

Da Dom Pedro døde i 1367 blev hans sagrofag placeret overfor Inês’, så konge og dronning kunne være sammen i al evighed.

UNESCO optog i 1989 klosteret, Mosteiro de Santa Maria de Alcobaça, på listen over kulturel verdensarv.