Den portugisiske mad- og vinekspert José Bento dos Santos blev den 2. februar i Paris valgt som ny formand for Det internationale gastronomiske akademi.


Cataplana de Marisco. Kilde: cayetano

Tidligere TV-kok

José Bento dos Santos er i forvejen formand for Det portugisiske gastronomisk akademi. Den tidligere TV-kok foreslog et projekt til omstrukturering af organisationen, som blev modtaget med stor glæde af alle 24 medlemmer repræsenteret på generalforsamlingen.

Medlem af portvinsbroderskab

Den nye formand forventer, at en omstrukturering vil tilpasse organisationen til de moderne tider og knytte gastronomien tættere til sundhedsspørgsmålet. Han er i forvejen bl.a. gastronomisk rådgiver i ”Chaîne des Rôttisseurs”-foreningen og medlem af Portvinsbroderskabet.
Det internationale gastronomiske akademi har som formål at bevare og højne værdien af verdens kulinariske arv, at tilskynde til gastronomisk kreativitet, og at fremme offentlige, samt private uddannelsesmæssige og kulturelle initiativer indenfor fødevarer og gastronomi.

En mand med visioner

José Bento dos Santos er oprindelig uddannet kemiingeniør. Efter en karriere som ingeniør og indenfor marketing i 70’ernes store CUF virksomhed, der sendte ham verden rundt, købte han i 1990 en vingård ca. 45 km. nord for Lissabon, Quinta do Monte d’oiro. Han investerede i plantningen af ”nye” druer på 15,5 hektarer ud af den 42 hektarer store grund og importerede druer fra de oprindelige lande, herunder Syrah, Viognier og Petit Verdot direkte fra Frankrig og de to portugisiske druer – Touriga Nacional og Tinta Roriz. Der blev ligeledes indført et økologisk landbrug og allerede fra første vinhøst i 1997 har han systematisk lavet vine, der har opnået anerkendelse både i Portugal og på internationalt plan.

Livslang interesse for gastronomi

José Bento dos Santos har altid haft en stor interesse for vin og gastronomi, og han forsker i at finde den perfekt kombination af vin og gastronomi. Han har derudover skrevet flere bøger om vin og gastronomi, såsom ”Sentido do gosto” Smagssansen). Han bestræber sig for – i samarbejde med de bedste portugisiske køkkenchefer – at ære den traditionelle portugisiske gastronomi, som har været igennem en forrygende udvikling og fornyelse de sidste 20 år, ved at stå for mange gastronomiske festivaler, showcooking, m.v..
Han medvirker også i Portugals projekt ”Prove Portugal” (”Smag Portugal”) med henblik på at fremme det internationale kendskab til den portugisisk gastronomi.

Se mere om Prove Portugal her.