I februar startede en ny markedsføringskampagne for det verdenskendte chokoladefirma Milka kaldet ”Tør du være sødere” med baggrund i en undersøgelse foretaget af Strategy One Research af europæernes udtryk for kærlighed og hengivenhed til hinanden.


Kilde: Gisela Giardino

Kærligheden lider under stress

Undersøgelsen viser, at hver anden portugiser udviser kærlige og varme følelser overfor andre flere gange om dagen. Umiddelbart efter Portugal kommer Spanien, Italien, Østrig, Belgien, Tyskland og Frankrig og på en sidste-plads kommer Holland som det mindst ”kærlige” land.
Undersøgelsen viser også, at stress angives som den vigtigste grund til, at europæerne føler at de ikke er så søde og ikke viser deres hengivenhed og kærlighed i samme omfang, som de ville ønske. Én ud af fire europæere føler sig således alt for stresset i hverdagen og har ikke overskud til at dele en kærlig stund med familien og venner.

Milkas kampagne

Milkas nye kampagne – ”Atreve-te a ser doce/Dare to be tender” – agter at rette op på disse resultater og har til hensigt at afhjælpe stress og pres i hverdagen og opfordrer forbrugerne til at vække deres indre evne til at udvise hengivenhed og ømhed. Målet er at hjælpe forbrugeren til at skabe mere spontan kvalitetstid med familien og venner og dermed få det bedre med sig selv.