Gennem de sidste par år har filmmageren Frantz Howitz produceret flere fremragende programmer om Portugal. Udsendelserne har ofte kultur og musik som tema, men også historie og natur er centrale emner i programmerne.


Tomar er en af de byer du kan møde i udsendelsen på DK4

DK4 har nu besluttet at lave en portugisisk aften på DK4. Torsdag den 27. august kommer således til at stå i Portugals tegn, idet alle Portugal-programmer bliver sendt denne aften fra kl. 19.35 frem til kl. 22.50. Aftenen begynder i Lissabon med blandt andet fadomusik og slutter i tempelriddernes by Tomar. De øvrige programmer handler blandt andet om Óbidos, Coimbra og Porto.