Det portugisisk projekt ”Sikker bagage”, som er et intelligent søge- og overvågnings-system, vil muligvis snart blive taget i brug i alverdens lufthavne. Det afventer blot IATAs (International Aircrafts Transport Association) godkendelse.


Kilde: buba69

Besked via mobiltelefon

Projektet, som er blevet udviklet af Minhos Universitetets Ingeniør Innovations afdeling beliggende i Guimarães, overvåger bagagens færden ved hjælp af forskellige radio- og GPS sendere i bagagen. Dette innovative system vil gøre det nemt at opspore bagage, der er kommet på afveje, og passagererne får ligeledes selv mulighed for at følge med i, hvor deres bagage befinder sig via et program på mobiltelefonen.

Mange anvendelsesmuligheder for systemet

Udover Minhos universitetet består projektet af et samarbejde med fire portugisiske virksomheder og et forsknings-center. Systemet vil kunne anvendes i alle former for bagagetransport hvad enten det foregår til søs, i luften eller med bil og tog. Man regner dog med, at luftfarten vil tage over 90 % af systemets markedsandel.

Tilgodeser IATAS ønsker

Det portugisiske system tilgodeser IATAs ønsker om at indføre RFID (Radio frequency identificator) i bagage ”tracking” på verdensplan.
Nogle luftavne anvender allerede teknologien ved at klistre etiketter manuelt på bagagen. Men i fremtiden kan man forestille sig at bagagen får sporingsenheden indbygget fra fabrikken.

Forsvundet bagage en stor omkostning

Sammenslutningen omkring projektet, som blev udviklet over 30 måneder og svarer til en investering på € 2,5 mio, har i januar 2011 søgt om patent på overvågningssystemet for at beskytte konceptet.
Håbet er at mindske antallet af forsvundet bagage især inden for luftfarten, som i 2009 mistede op mod 10.000 kufferter om dagen bare i EU’s lufthavne samt 90.000 på verdensplan, dvs. i alt 600.000 om ugen og 3 mio. kufferter om måneden. Et problem, der påførte lufthavnene ekstra omkostninger på ca. € 3.000 millioner.