I Espergærde ligger den portugisiske vinhandel Vinport, et familieejet firma, der blev stiftet i 2004 af Isabel og Lars Tofte af kærlighed til de genuine portugisiske topvine og delikatesser.


Vinport i Espergærde byder på den bedste portugisiske vin tæt på København

Portugisiske kvalitetsprodukter

Portugal.dk har besøgt parret og bedt dem fortælle om Vinports mission og baggrund. Isabel Tofte fortæller, at Vinports misson fra begyndelsen har været “at dække behovet for kvalitetsvine, olivenolie og andre portugisiske produkter i gourmetkategorien, som vi ikke kunne finde, hverken i danske supermarkeder eller i specialbutikker, da jeg flyttede til Danmark”.

Opvækst i Douro-området

Isabel Tofte er født og opvokset i Vila Real i Portugals nordøstlige provins Trás-os-Montes ved Douro-floden. Egnen er kendt for dens stærke kulturelle og gastronomiske traditioner, hvor vinproduktion er en stor del af hverdagen. Isabel har siden barndommen været tæt knyttet til vin-traditionerne i Douro-området.

Find rejser til Nordportugal

Forkærlighed for gastronomi

Isabel har en dyb forkærlighed for gastronomi og har en blog på Vinports hjemmeside, hvor hun deler familieopskrifter, der er gået i arv gennem generationer. Hun fortæller: ”Vi importerer vores vine direkte fra producenten, som laver udsøgte vine hvoraf flere af dem har opnået flotte anmeldelser og er blevet præmieret ved nationale og internationale konkurrencer. Vi har valgt at sælge vores vine i specialbutikker”.

Samarbejde med de bedste restauranter i København

I Danmark har Vinports vine fået de bedste anmeldelser, bl.a. i fagblade og aviser og i samarbejde med københavnske toprestauranter har de holdt gourmet-arrangementer. Lars Tofte fortæller: ” Vinport-konceptet er import af udsøgte vine og delikatesser fra kvalitetsbeviste producenter fordelt på Portugals forskellige regioner. Vores sortiment tæller vine fra otte af Portugals vinproducerende distrikter og vi er meget glade for de oprindelige portugisiske druer som Touriga Nacional, Portugals drue-dronning, Fernão Pires, Trincadeira og den meget genuine og eksklusive drue Alvarinho fra Minho, mens mange af vores vine er lavet i kombination med de populære druer som Sauvignon Blanc, Syrah, Carbernet Sauvignon og Merlot, der resulterer i moderne vin-fremstilling med respekt for de portugisiske traditioner”.

Isabel og Lars Toftes kunder tæller flere af landets førende restauranter og specialforretninger. Herudover foregår salget også via webshoppen på www.vinport.dk og i deres forretning, som de to sympatiske entusiaster åbnede i Espergærde i august 2007, en velindrettet butik der summer af portugisisk sjæl og gæstfrihed.

Voksende sortiment

Sortimentetet vokser i takt med nye vine og delikatesser, som de finder i det smukke Portugal og de har også indledt samarbejde med andre entusiastiske importører af portugisiske varer, eksempelvis ”Det Portugisiske hus”, som importerer håndlavet og håndmalet keramik fra Portugal. Vinport tilbyder også vinsmagninger i firmaer, vinklubber og for private selskaber ude – eller i forretningen på Gl. Brovej 1 i Espergærde.