Den enestående form for indkvartering ”Pousadas de Portugal” byder på en oplevelse ud over det sædvanlige. Konceptet handler om at formidle Portugals historie, kultur, traditioner og varieret gastronomi.


Unik atmosfære i Pousada d'Estoi. Kilde: Guy Moll

Ikke to ens

Konceptet blev udtænkt og startet i 1942 og har siden udviklet sig til en meget unik form for ferieoplevelse. Enhver Pousada har sin egen identitet og charme og adskiller sig i høj grad fra de standard-hoteller, vi kender. Der er stor variation i deres størrelse, byggestil og historie. Særligt for pousadaerne er, at ikke to er ens.

Pousadaer – høj standard med sjæl

Et ophold på en pousada i Portugal gør stort positivt indtryk og sammenligner man priserne med tilsvarende fem-stjerners hoteller, konstaterer man, at priserne er lavere, mens standarden er på det højeste niveau. Rejser man i bil, kan man med fordel vælge en rute og overnatning på to eller tre forskellige pousadaer. På den måde kommer man tættere på portugisisk kultur og portugisiske traditioner og værdier fra forskellige spændende vinkler.

Et skak-ophold

En personlig og hyggelig atmosfære medvirker til, at pousada-produktet ”Skakturneringer” er blevet meget populært.Det handler om forening af konkurrence og hyggeligt samvær.
Disse programmer kan benyttes til alt fra skak til kortspil som for eksempel bridge- eller pokerturneringer. De inkluderer halvpension, hvilket giver stor frihed og fleksibilitet i forbindelse med dagsaktiviteter og kan derudover benyttes året rundt.

Se mere om pousadaer her: www.pousadas.pt