Blandt Algarves mange golfbaner er der nogle stykker, som bare er i en klasse for sig. Se for eksempel på områder som Quinta do Lago, Vale do Lobo og Vilamoura, hvor man finder den ene klassebane efter den anden. Nyeste skud på stammen er Quinta do Lago North, der den 1. oktober åbnede efter en totalrenovering, hvor ALT er fuldstændig nyanlagt - teesteder, fairways og greens. Nu er det ikke helt enkelt at bestemme sig for, hvilken af banerne i Quinta do Lago, der er bedst: South, North, Laranjal eller San Lorenzo☺