Det portugisiske motorløb ”Rally de Portugal” (Portugals rally) er en del af VM rally og er hele fem gange kåret som ”Verdens bedste rally”. Verdens bedste kørere har siden de første udgaver i tresserne deltaget i motorløbet på kryds og tværs af landet.


Kilde: Tom Reynolds

Tilbage efter en pause

Efter en periode at have været fjernet fra FIAs løbskalender, vendte ”Rally de Portugal” til stor glæde for kørere og medier stærkt tilbage i 2008 med fastlagte ruter i Lissabon og Portugals sydlige del, Alentejo og Algarve.

Årets rally i Portugal

Vodafone Rally de Portugal udgør den 3. etape i World Rally Championship og menes til at være en af sæsonens mest betydningsfulde europæiske racing- konkurrencer.

Oplev ”Rally de Portugal” på tæt hold

Vil man overvære verdens top-kørere folde sig ud og samtidigt opleve det frodige, varme og solrige portugisiske forår, skal man afsætte fra d.24.-27. marts. Der er rigelige muligheder for at følge med i rallyet og samtidigt benytte lejligheden til at nyde Portugals varme, natur og traditioner.
Løbet er på ca. 1.360 km og består af åbne strækninger med flere tekniske og udfordrende spor. Løbet starter i Lissabons monumentale historiske Belém kvarter ved Hieronimus-klostret og Tejo-flodens bredder og fortsætter sydpå med etaper i provinsen Alentejo. Rallyet afsluttes i Algarves hovedstad, Faro, på Estádio do Algarve (Algarve Stadium).

Ifølge rallyets officielle hjemmeside, er der allerede 75 tilmeldte og godkendte hold, herunder 12 portugisiske og derudover hold fra bl.a. Australien, USA, Frankrig,Tyskland, Spanien, Finland, Norge og Sverige.

Rally-pas på hjemmeside

Tilskuere kan gennem organisationens officielle hjemmeside købe et Rally Pass for 175 €, som bl.a. giver adgang til parkeringsmuligheder under løbet samt VIP serviceområdet.

Se mere om ”Vodafone Rally de Portugal” i 2011 her:
www.rallydeportugal.pt
www.wrc.pt

Herunder kan du se en kort video om rallyet.