En rejse til Algarve byder på fantastisk klima året rundt med lune og solrige vintre og lange varme somre, frodige og farverige landskaber, samt idylliske fiskerbyer.


Silves, der engang var maurernes hovedstad, er én af de store seværdigheder på Algarve. Kilde: Lacobrigo

Det var på Algarve, at Henrik Søfareren grundlagde navigationsskolen i det 14. årh. og herfra sejlede ud med de første skibe, der satte nye verdensdele på det europæiske verdenskort. En rejse til Algarve byder på nogle af Europas bedste sandstrande og spændende klippeformationer, en imødekommende og gæstfri lokalbefolkning, samt udsøgt gastronomi.

Rig historie på rejsen til Algarve

At rejse til Algarve bringer dig også tæt på en historisk unik region, der har været beboet af både fønikiere og romere. Ruinerne fra Romertiden bærer spor fra den eksplosive udvikling i byernes administration og infrastruktur, bl.a de mange kurbade, som skete under romerne. Den mauriske invasion i 711 og mange århundreders overherredømme er stadig synlig i byernes snoede gader, huse og fæstninger, og navnet ”Al-Gharb” (Vesten) stammer fra denne tid. Først i 1249 blev Algarve en del af Portugal med erobringen af den dengang mauriske hovedstad Silves.

Jordskælvet i 1755 ødelagde og oversvømmede størstedelen af byerne ved kysten. Sidst i det 19. årh. blomstrede fiskekonserves-industrien og senere er turisme, landbrug, fiskeindustri og senest vinproduktion blevet provinsens økonomiske grundlag.

Rejser til Algarves seværdigheder

En rejse til Algarve byder på mange spændende oplevelser og seværdigheder. Det bjergrige område, der deler Alentejo og Algarveprovinsen er meget betydningsfuldt for Algarves sub-tropiske klima. Bjergkæden med Monchique-bjerget (Foia, 902 m) og Caldeirão byder på rig middelhavs-vegetation, såsom korkeg, sjældne egetræer og magnolie. I denne del af regionen er der også rige muligheder for at opleve Algarves keramik, kursteder, samt muligheden for udflugter og vandreture. Vest for Faro kan man opleve sandstensklitter, der skjuler fantastiske grotter og klippeformationer, som man kan besøge med både, og øst for Faro kan man opleve den flade kyst og det 60 km store naturreservat Ria Formosa med sit rige dyreliv og de spændende saltbassiner.

Rejser til Algarves unikke kyst

Hele kysten er omgivet af Europas fineste sandstrande med behagelige badetemperature og masser af soltimer året rundt. En del aktiviteter, såsom jeepsafari, dybhavsfiskeri, temaparker og vandland sætter kulør på en uforglemmelig ferie pakket ind i dejlig varme og udsøgte gastronomiske oplevelser. En rejse til Algarve byder også på fantastiske golfbaner og marinaer udstyret med de mest moderne faciliteter til både i alle størrelser.