Faro ligger nogenlunde i midten på Algarve. Det gør den til en naturlig indgang til hele området. Faro har også den største lufthavn i på Algarvekysten. Søg efter billige rejser til Faro på Portugal.dk


Faro lufthavn. Kilde: BabyNuke

Faro er hovedstaden i Algarve regionen og ligger tæt ved Ria Formosa Natural Park.

Nutildags er Faro en moderne provinsby, med en velbevaret historisk bymidte og et livligt natteliv, som tiltrækker man turister året rundt.

I byen ses stadig rester af den middelalderlige bymur og en række historiske bygninger, såsom katedralen, Nossa Senhora da Assuncâo klostret og São Francisco kirken (fra det 16.-18. årh.).
Den flottest udsmykkede kirke i Faro er Nossa Senhora do Carmo. Den er dog også lidt uhyggelig! Der findes her et kapel med skeletrester af 1.245 afdøde munke! En inskription over døren lyder: ‘Stands her og tænk lidt over den skæbne, som venter dig.

Faro er også kendt for et motorcykel rally, som finder sted hvert år i juli. Motorcyklister fra hele verden samles her for at vise deres motorcykler frem og feste!

Lufthavnen i Faro

De fleste besøgende til Algarve ankommer over Faros lufthavn. Hvad enten de bliver i Faro eller skal videre til de andre byer på kysten eller ud til feriestederne.

Lufthavnen ligger kun syv kilometer fra Faros centrum, hvilket sikrer minimalt tidsspilde, og den er nem at finde rundt i, da den kun har en terminal.

Den tilbyder den rejsende alt, hvad en lufthavn bør tilbyde. Der er muligheder for indkøb i tax-free, veksling af penge og køb af forskellige souvenirs og specialiteter fra Algarve.

Lufthavnen har faciliteter til at hjælpe rejsende med særlige behov, og der er handicaptoiletter og ramper til rullestole i lufthavnen. Der er mulighed for at få hjælp ved mødestedet centralt i terminalen, og ved ICEP-standen kan man få turistinformation.

Med bus fra lufthavnen til Faro

Uden for terminal-bygningen kører busser mod Faros centrum. Du kan tjekke afgangstider for busserne ved informationen nær mødestedet i lufthavnen. Der kører også en shuttle-bus i højsæsonen alle dage undtagen tirsdag. Der findes også busser mod andre byer langs kysten, ligesom der er mulighed for at tage taxi.

Til Faros lufthavn i bil

Kører du i bil mod Faros lufthavn, skal du følge EN 125, indtil du når afkørslen til lufthavnen. Herfra viser skiltningen klart ankomst- og afgangsområderne.