En rejse til Lissabon byder på en blanding af kontraster mellem gammelt og nyt i en eksotisk atmosfære. Med sin placering ved Tejo-flodens munding, sine romantiske høje, sine lys og farver, og rige historie, er det én af Europas smukkeste hovedstæder.


Praça do Comércio i Lissabon. Kilde: Koshelyev

Rejser til Lissabons rige historie

En rejse til Lissabon byder på en rejse ind i ét af de ældste kapitler af Vesteuropas historie, eftersom Lissabon er Vesteuropas ældste hovedstad. Den blev grundlagt og navngivet af fønikerne ca. 1200 f.kr. og var et vigtigt handelscentrum med en suveræn strategisk beliggenhed, da romerne og senere maurerne overtog byen i 719. Lissabon erobredes af Portugals første konge Afonso Henriques i 1147 og blev Portugals hovedstad i 1255. Den blev Europas mægtigste handelscentrum i det 16. årh., hvilket man stadig kan se spor af på rejsen til Lissabon. Efter 1640 blev Lissabon centrum for en række religiøse ordener og byen tæller mere end 70 klostre. I 1755 blev byen nærmest totalt ødelagt af jordskælv og genopbygget som den moderne by, den er blevet idag.

Rejser til Lissabons seværdigheder

At rejse til Lissabon byder på talrige seværdigheder. Byen er bygget på syv høje og har bevaret sine pittoreske og maleriske kvarterer såsom Alfama, Castelo og Mouraria, der stammer tilbage fra byens grundlæggelse. Her kan man opleve Lissabons hjerte ved at gå rundt i São Jorge-fæstningen, eller spadsere ned ad Alfamas- eller Mourarias snoede gader til lyden af portugisisk fadomusik, der høres ud fra de åbne vinduer. En rejse til Lissabon bør også inkludere det monumentale Baixa med dets flotte pladser, sporvogne og spændende traditionelle butikker og Chiado-kvarteret i Lissabon, der er det traditionelle kulturelle centrum med opera- og danseteatre. I Belém-kvarteret finder man monumenter, der minder om Portugals storhedstid og blomstrende handlen med Middelhavet og Nordeuropa i det 16. årh. På kort tog- eller bilafstand kan man nå de to idylliske byer Cascais og Sintra, med et rigt kulturelt liv og traditioner, der sætter endnu mere kulør på Lissabon-området.