Rejser til Silves i Algarve. Læs om Silves og find billige rejser til Algarve på Portugal.dk



Silves blev erobret af Abd-al-Aziz i 713 og forblev under islamisk herredømme indtil midten af det 13. århundrede. Byen var maurernes hovedsæde i Algarve. I 1189 erobrede kong Dom Sancho I byen, godt hjulpet af kristne korstogsfarere, men de formåede kun at holde byen et par år, indtil maurerne erobrede den tilbage.

Silves’ beliggenhed gjorde den velegnet til befæstning. Man ser stadig slottets røde mure knejse højt over byen. Fra slottet er der en perfekt udsigt over byen og det omkringliggende land. Det er et af de smukkeste udsigtssteder, fyldt med en romantisk atmosfære.

Husk også at nyde de andre seværdigheder i byen: parker, torve, restauranter og caféer i den historiske bymidte!