Parque Natural da Ria Formosa i Algarve fejres i denne uge med en række begivenheder, som skal øge opmærksomheden omkring et af Portugals syv naturvidundere.

Parque Natural da Ria Formosa
Parque Natural da Ria Formosa. Foto: Rui Ornelas, Creative Commons.

Et af naturens vidundere

Parque Natural da Ria Formosa, der strækker sig langs 60 km af Algarvekysten mellem Garrão og Manta Rota-strandene, fik status af naturpark i 1987. 30 års jubilæet markeres den 6. maj med en bred vifte af særarrangementer, som er en god mulighed for at stifte bekendtskab med et af landets vigtigste vådområder. Allerede i ugen op til jubilæet vil skoleelever i de fem kommuner, der dækkes af parken, deltage i forskellige projekter, som skal øge kendskabet til områdets naturværdi.

Ria Formosa - forte de Cacela Velha

Ria Formosa – udsigt fra Forte de Cacela Velha. Foto: Rui Ornelas, Creative Commons.

Lørdag vil en stribe lokale firmaer med speciale i naturturisme invitere dig med på spændende vandre- og bådture ind i parken. Den 18.400 hektar store park rummer et rigt plante- og dyreliv. Særligt fuglelivet er enestående og tiltrækker ornitologer fra hele Europa. Det kan anbefales at medbringe en god kikkert, hvis du vil have fuld udbytte af din tur.

Ria Formosa naturparken blev ved en folkafstemning i 2010 valg til et af Portugals syv naturvidundere.

Du kan finde mere information om parken på den officielle hjemmeside her

Udover oplevelserne i den vilde natur, er det også i Ria Formosa området, du kan møde den portugisiske vandhund, Cão de água português. Tidligere var denne en vigtig brugshund for de lokale fiskere, men racens overlevelse var for få årtier siden truet. Den har dog takket være entusiasters indsats gjort et stærkt comeback som kæledyr. Den indtog sågar Det Hvide Hus som en del af Obama-familien.

Portugisere forlader det hvide hus

Ferie i Algarve med naturoplevelser

Ria Formosa naturparken er ikke den eneste mulighed for at få en stor naturoplevelse, når du holder ferie i Algarve. Det er for eksempel også i Portugals sydligste region, at du kan tage på vandretur ad ruten Rota Vicentina – der er kåret af den Europæiske vandreorganisation ERA til en af Europas bedste vandreruter.

Du kan finde meget mere inspiration til din ferie i Portugal i artiklerne her på hjemmesiden. Ønsker du at kombinere storbyferie med naturoplevelser, skulle du for eksempel tage at læse artiklen om Portinho da Arrabida – et af de syv naturvidundere, som ligger tæt ved Lissabon.