Et af verdens mest spændende og smukke hoteller er uden tvivl Royal Savoy Hotel på Madeira, beliggende imellem den idylliske hovedby Funchals skrånende landskaber, med Atlanterhavet for sin fod


Royal Savoy Hotel på Madeira er et af verdens mest spændende hoteller

Unik kunstoplevelse

På Royal Savoy Hotel på Madeira bor man side om side med kunst på en eksklusiv, men også hyggelig måde. Hotellet, der er indviet i 2002, opfylder de to nye ejere Horácio Roque og Joe Berardos ønske om at give hotellets gæster en unik oplevelse af kunst fra Portugal og alle verdensdele, herunder etnisk afrikansk kunst og kendt dansk design.

Find rejser til Madeira

Poul Henningsen på Madeira

Blandt de enestående kunstværker på hotellet finder man smukke afrikanske skulpturer og stoffer i geometriske mønster, portugisiske møbler fra kolonitiden, adskillige eksemplarer af Poul Henningsens koglelamper (købt dengang hotellets direktør var en dansker), og smukke vaser. Royal Savoy Hotels kunst er fordelt på diverse etager og integreret i selve indretningen, hvilket gør det til et besøg værd i sig selv.

Find hoteller på Madeira

Én af Portugals rigeste mænd

Joe Berardo, der er født i Funchal, levede mange år i Sydafrika, hvor han grundlagde selskaber, der beskæftigede sig med guld og senere diamanter, og er en kendt og respekteret entreprenør og forretningsmand i Portugal. Ifølge nogle medier er han Portugals 9. rigeste mand. Han er også en flersidet investor, der kaster sig ud i forskellige projekter såsom Sintras Moderne Kunst Museum, Berardos Samling for Moderne Kunst Museum i Beléms Kulturhus, vinfirmaet Vinhos da Bacalho – og så er han storaktionær i nogle af Portugals største banker.

Find billeje på Madeira

Ambitiøs mæcen

Joe Berardo har i mange år samlet på kunst og takket være hans mange år i Sydafrika ejer han også fantastisk afrikansk kunst. Hans samling har været udstillet i udlandet på Moma – Museum of Modern Art og Guggenheim Museum i New York, Georges Pompidou Centret i Paris, Tate Gallery i London og Rainha Sofia Museum i Madrid og hans kunstsamling betragtes som en af Europas bedste. På Madeira, i Calheta, udstilles flere end 1000 eksemplarer af Berardos Art Decos samling indtil slutningen af februar 2011.

Du kan læse mere om den mand, der har lovet at blive Portugals største mæcen i nyere tider på www.berardocollection.com.