Ryanair åbner sin tredje portugisiske base i Lissabon og udfordrer direkte det nationale flyselskab TAP Airlines.


Foto: Adrian Pingstone

Flere arbejdspladser og fly til Lissabon

Basen som åbnes officielt i april, skaber ifølge Ryanair hundredvis af arbejdspladser i Lissabon Lufthavn. Derudover betyder Lissabons status som base, at et af Ryanair’s fly placeres fast i lufthavnen og at der oprettes 4 nye ruter. En investering der udgør i alt €66 millioner.

Ryanair forventer at 900.000 rejsende vil benytte selskabets nye base i Lissabon. At den nye base er et direkte angreb på TAP Air, ligger Ryanair ikke skjul på. I pressemeddelelsen skriver Ryanair’s direktør:

“Vores fire nye Lissabon-ruter gør det muligt for portugisiske kunder og besøgende at slippe for TAP’s høje billetpriser og i stedet nyde Ryanair’s lave priser.”

Billig storbyferie i Lissabon

Der forlyder desværre ikke noget om en direkte rute til Danmark fra Ryanair’s nye base i Lissabon, og easyJet annoncerede fornyelig lukningen af deres rute fra København.

Vil du opleve en af Europas smukkeste hovedstæder, er det dog stadig muligt at flyve direkte fra Købehavn med Norwegian og TAP Air.

Lissabon fremhæves ofte i store rejsemagasiner som en af verdens smukkeste storbyer og et af de mest oversete rejsemål. En storbyferie i Portugals hovedstad er ikke blot en chance for at opleve spændende seværdigheder og portugisisk kultur, men også for at nyde et mildt og solrigt klima.

Læs mere om Lissbon og find selv billig fly i søgemaskinen her på hjemmesiden.