På Santa Maria ligger vinmarkerne på stejle bjergterrasser, og slanke, hvide skorstene pryder de portugisiske bosætteres traditionelle huse.


Landskab og små fine huse på Santa Maria.

Historiske landsbyer

Santa Marias historiske landsbyer, Vila do Porto og Anjos, var vidne til Columbus´s ankomst på hans første rejse til Amerika og har stadig den dag i dag en charmerende, uspoleret karakter.

Fremragende strande og landskaber på Santa Maria

Santa Marias kystlinie er rig på vige, hvor man finder de smukkeste strande på Azorerne og øen har også de fleste solskinstimer. Santa Marias høje, mavekildrende bølger er en spændende udfordring for surfere, mens dybhavsfiskeri, sejlads, dykning og paraglidning tiltrækker dem, som ønsker en mere adrenalinpumpende ferie.

Fredfyldte landskaber på Santa Maria

Hvis man trænger til en stille pause, vil man sætte pris på Santa Marias rolige landskaber, frodigt grønne bjerge og golde sletter og lokalbefolkningens afslappede livsstil. Man kan nyde en behagelig vandretur gennem gamle skove og beundre bugten Baía de Sao Lourenco´s skalformede geologi. Undervejs vil man opdage, at Vila do Porto, Santo Espírito, Anjos og Sao Pedro er vigtige stop på turen rundt til Santa Marias historiske kirker, klostre og fæstninger.

Det lokale køkken på Santa Maria

Under opholdet på Santa Maria vil der også være masser af tid til at smage det lokale køkken med bl.a. frisk fisk, traditionelle opskrifter og buddinger. Der fremstilles også stadig en passende mængde traditionelt kunsthåndværk på øen.