De berømte huse i Santana på Madeira. Kilde: Lorraine Hawkins
Opkaldt efter St. Anne, Jomfru Marias mor, ligger Santana som en landsby med levende hegn og blomster på den nordøstlige side af øen Madeira.
Fuldendt med vandfald, brostensbelagte gader, frodig-grønne enge og dybe kløfter er Santana uden tvivl én af Europas smukkeste landsbyer.
Med de stråtækte tage og træpanelerne indendørs er de berømte trekanthuse i Santana en attraktion på Madeira, man bare må se. Mere end 100 af husene eksisterer stadigvæk, takket være et turisme-initiativ om at præmiere de bedst bevarede. Nogle åbner deres døre for besøgende, som altid overraskes af, hvor meget plads der er inde i husene. Santanas sognekirke bygget i 1698 kan fremvise imponerende retabler til de to sidealtre.
5 km nord for Santana ligger Sao Jorge, en malerisk landsby, mest bemærkelsesværdig for sin rigt ornamenterede kirke fra det 17. århundrede.
Du kan også læse om Madeira på Portugals officielle turistbureaus hjemmeside.
Søg i vores leksikon om Portugal eller stil dit spørgsmål på vores Facebook væg og få et hurtigt svar!