Santo Tirso ligger 30 km nordøst for Porto i Portugal, i hjertet af den maleriske Minho egn, spættet med vinplanter på skråningen og træbevoksede bakketoppe.


Vinplanter i Minho. Kilde: Alexandra vale

Tekstilens centrum

Santo Tirso danner centrum for en stor tekstilindustri, der dækker det meste af denne del af Nordportugal

Seværdigheder i Santo Tirso

Santo Tirsos hovedattraktion er Sao Bento klosterbygningen, der oprindelig blev grundlagt af Benediktinermunkene i det 8. århundrede. Den blev siden genopbygget og efterfølgende renoveret i det 17. århundrede. Søjleparrene i det gotiske kloster fra det 14. århundrede er bemærkelsesværdige for deres kapitæler med mange udskæringer. Bygningen huser også Abade Pedrosa Museet med sin store samling af lokale arkæologiske kulturgenstande, f.eks. ældgamle stenøkser, bronze armbånd og keramik.

Oplevelser i nærheden af Santo Tirso

Anbragt over Vizela dalen ved Roriz (13 km øst for Santo Tirso) står den imponerende romanske kirke São Pedro, der, skønt den er fra 1228, regnes for at være bygget på pladsen, hvor der førhen lå en kirke fra den 8. århundrede. 5 km længere mod øst ligger på en bakketop en jernalderfæstning, lokalt kendt som Citania de Sanfins de Ferreira. Bygget omkring det 6. århundrede f. Kr. har stedet omkring 100 hytter omgivet af resterne af en tredobbelt ringmur.