Nu ser det ud til, at danskerne endelig får en direkte flyrute til Porto i det nordlige Portugal. Det er det portugisiske flyselskab SATA, som netop har meddelt, at de til næste forår starter flyvninger på ruten mellem København og Porto.


Foto: Michael Gil

SATA International vil påbegynde flyvningerne til Porto fra København den 12. april 2012. Derefter vil der flyves direkte til Porto hver torsdag fra København kl. 16.40 med ankomst i Porto kl. 19.20.

Nye muligheder for rejser til Porto

Med den kommende direkte flyrute til Porto bliver det endnu mere oplagt for eksempel at lave den ultimative vintur til portvinens højborg, Porto, som ligger i et af Portugals smukkeste områder, Douro-dalen, hvor landskabet er rigt på vinmarker og vingårde.

Porto er dog meget mere end god vin, og med SATA’s direkte fly til Porto fra København vil mange danskere få mulighed for at opleve Portos mange seværdigheder og rige kulturliv.

SATA International er et datterselskab af SATA Air Azores, som herhjemme også kendes for deres direkte ruter til Azorerne og Madeira.

Du kan læse mere om SATA på deres hjemmeside.

Kulturrejser til Porto

Ønsker du en guidet rejse til Porto med dansk rejseleder, har blandt andre Kulturrejser Europa en række
Kulturrejser til Portugal, heriblandt rejser til Porto.