Frem til slutningen af juni vil hovedstaden Funchal byde på et væld af arrangementer med blandt andet koncerter, kunstudstillinger og fyrværkerishows.


Foto: Jan Kraus, Creative Commons.

Festival do Atlântico

Den Atlantiske Festival, som afholdes i perioden 5-27. juni, er en forholdsvist ny begivenhed på Madeira. Den første udgave af festivalen blev afholdt i 2002, men flere af festivalens delelementer går længere tilbage.

Festival do Atlântico består i grove træk af Madeira Musikfestival, Den regionale kunstuge og sideløbende fyrværkerishows.

Musikfestivalen, som har eksisteret i mere end 30 år, byder frem til den 14. juni på daglige koncerter med fokus på klassisk musik. Musikfestivalen er i dag en af blomsterøens største kulturelle begivenheder og en anset begivenhed i den klassiske musikverden.

I løbet af Den regionale kunstuge fra 15-21. juni vil der rundt om i det centrale Funchal være udstillinger, som især er en chance for de lokale kunststuderende for at viser prøver på deres kunnen inden for flere forskellige kunstgenre.

Hver lørdag er der i løbet af festivalen et stort 20 minutters langt fyrværkerishow på havnefronten i Funchal, som indledes og efterfølges af “Beginning of Summer Music Show” fremført af Madeira Light Orchestra.

Se det fulde program for festivalen her

Festas dos Santos Populares

Det er også i juni man på Madeira ligesom i resten af Portugal fejrer en række skytshelgene ved Festas dos Santos Populares. På Madeira er fejringen den 24. juni en chance for at chance for at opleve en af de mest traditionelle begivenheder i Portugal.

Læs mere om oplevelser og begivenheder på Madeira i 2015