I aften kan man se den første kamp mellem Sporting Clube de Portugal og Brøndby IF på TV3 Puls - og i næste uge får alle danske fodboldfans mulighed for at se fodbold på absolut højeste niveau, når Sporting Clube de Portugal, bedre kendt som Sporting Lissabon, kommer til Danmark for at møde Brøndby IF. Kampen afvikles torsdag d. 26. august kl. 19.00 på Brøndby stadion og bliver det andet af to playoff-opgør i Europeleague.


Estádio de Alvalade i Lissabon, der er vært for aftenens kamp. Kilde: Photogal

Første kamp mellem Sporting og Brøndby IF spilles i aften

Den første af de to kampe mellem Sporting og Brøndby IF spilles i aften på Estádio de José Alvalade i Lissabon og fra Danmark kan kampen følges på TV3 Puls, kl. 21.30. I forbindelse med dagens kamp har Sportings træner Paulo Sérgio på et pressemøde i går aftes udtalt, at Sporting skal satse på at vinde i aften uden at Brøndby IF scorer – i respekt for Brøndbys hjemmebane i næste uge.

Sporting Clube de Portugal: Lidenskab, tradition og håb

Sporting Clube de Portugal blev oprindeligt grundlagt i 1906 af Viscount José Alvalade, hvis drøm og vision var at skabe en fodboldklub, der i fremtiden ville blive en af Europas største. Han fik fuld støtte af sin farfar, der gav ham lov til at bruge hans gårde i det, der dengang var en forstad til Lissabon. Det siges, at klubbens første kampe tit blev afbrudt af gårdens dyr, der ofte løb mellem eller efter spillerne. Sporting havde sin storhedstid i 1950’erne og i 1963/64, hvor den vandt UEFA Cup´en. Klubbens farver er hvid og grøn, som står for håb om klubbens sejr og succes og klubben har det lidenskabelige motto: ”Esforço. Dedicação, Devoção e Glória. Eis o Sporting”, som på dansk betyder: “Indsats, engagement, hengivenhed og herlighed. Her er Sporting”. Sporting er Portugals 3. største fodboldklub med over 90.000 medlemmer.

Sporting Clube de Portugal har vundet 18 mesterskaber og udviklet internationale verdensstjerner som Christiano Ronaldo, Quaresma, Luis Figo og Nani. Derudover havde klubben mellem 1999-2001 den danske målmand Peter Schmeichel i truppen. Selvom holdet på nuværende tidspunkt ikke kan stille med stjerner af helt samme kaliber, er der rigtig mange gode grunde til at møde op og se det portugisiske storhold næste torsdag.

Sporting Clube de Portugal har siden 2003 haft hjemmebane på det nybyggede Estádio de José Alvalade, der har plads til 50.076 tilskuere og betragtes som et af verdens mest moderne stadioner. I 2005 blev dette stadium kåret af UEFA som et ”Elite Stadium”. Klubben har også afdelinger for bl.a. atletik, håndbold, bordtennis og cykling. Derudover har Sporting siden 2002 et ungdomsakademi uden for Lissabon, som blev det allerførste i Europa, der modtog ISO-certifikatet, og det bliver betragtet som blandt verdens bedste for uddannelse af professionelle fodboldhold.

Læs mere om Sporting Clube de Portugal

Læs mere om Brøndby IF

Billetpriser til kampen mellem Sporting og Brøndby på Brøndby stadium

  • Voksne: 175,- dkr.
  • Børn (5 – 13 år): 125,- dkr.

Se kampen på sportsbar i København

I København vises kampen blandt andet på sportsbaren Pub & Sport i Vester Voldgade.