De seneste officielle tal viser, at den portugisiske turistindustri trodser krisen med en kraftig fremgang i antallet af udenlandske overnatninger og valutaindtægter. Tallene vidner om, at turismesektoren i Portugal er bæredygtig, og at den negative omtale af Portugals økonomi ikke har påvirket turisternes lyst til at opleve det smukke land.


Madeira er en af Portugals populæreste destinationer. Foto: Allie Caulfield

Stærk vækst i 2011

I 2011 steg Portugals valutaindtægter indenfor turistsektoren således med 7,2% i sammenligning med 2010, og og antallet af udenlandske overnatninger steg med 10,4%. I alt 14,1 millioner udenlandske turister besøgte Portugal i 2011, en stigning på 3,8% i forhold til 2010.

Det er fortsat populære Algarve, Madeira og Lissabon som dominerer statistikkerne over turisme i Portugal, selvom også Alentejo og det nordlige Portugal oplever vækst.

Udsigt til endnu mere succes i år

Filipe Silva fra Portuguese National Tourism Office er overbevist om, at også 2012 bliver et succesfuldt år for Portugals turisme.

“Landet vil være vært for en række vigtige begivenheder i år, herunder Den Europæiske Kulturhovedstad der afholdes i Guimarães og sportsbegivenheder såsom Moto GP, PGA Portugal Golf Masters, Volvo Ocean Race, Lissabon Tall Ships Race, og Rip Curl Pro Portugal. Besøgende vil også kunne nyde de tilbagevendende musikarrangementer som Rock n ‘Rio, Optimus Alive, Super Bock og Super Rock og Sudoeste, der tiltrækker store navn kunstnere som Madonna, Shakira, Coldplay og mange flere. Landets udsøgte gastronomi og geografisk mangfoldighed, sammen med sin kultur og fantastiske strande, vil også fortsætte med at tiltrække mange gæster”.

Rejsende fra Skandinavien inklusiv Finland udgør det 6. største marked for Portugal, men svigtede dog i 2011 den globale trend med et fald i overnatninger på 4% i forhold til 2010. En nedgang som sandsynligvis først og fremmest skyldtes en nedgang i flyruterne til Faro og Funchal/Madeira.