Mens de fleste af os søgte ly for stormen herhjemme, satte en gruppe surfere i Portugal livet på spil for at ride på rekordhøje bølger.


Storm og store bølger tiltrækker ekstremsurfere. Foto: Shalom Jacobovitz

Ny verdensrekord?

Kyststrækningen Praia do Norte, som ligger nær fiskerbyen Nazaré, er kendt som et mekka for surfere, som søger verdens største bølger. Den hidtidige surfverdensrekord for største bølge blev da også sat her i november 2011, da det lykkedes Garrett McNamara at ride på en 23,8 meter høj kæmpebølge.

Mandagens storm skabte endnu en gang de rette betingelser for et verdensrekordforsøg ved Praia do Norte, og foreløbige rapporter lyder på at der kan være sat en ny rekord af britiske Andrew Cotton og / eller brasilianske Carlos Burle.

Med livet som indsats

Det er selvsagt ikke ufarligt at kaste sig ud i kæmpebølgerne ved Praia do Norte, og samme Carlos Burle måtte blot få timer før han (muligvis) satte ny rekord redde en landsmand, Maya Babeira, som blev slået bevidstløs og brækkede anklen.

Trods det dramatiske uheld trak bølgerne stadig i Burle, som begav sig ud i bølgerne igen og altså mulighvis satte ny verdensrekord.

“Jeg havde stadig ikke fanget en bølge og alle andre havde. Maya døde næsten. For mig var det et stort adrenalin kick at komme tilbage derud igen, efter hvad der var sket,” forklarede Burle til The Guardian.

I videoen herunder kan du få en fornemmelse af kæmpebølgerne ved Praia do Norte i Portugal.

De er heldigvis også masser af strande med mere fredelige forhold i Portugal, og mange steder har du som begynder mulighed for at lære at surfe.