Skulle du være så uheldig at blive lettere syg eller få det dårligt på en rejse til Portugal er der som regel ikke langt til det nærmeste helbredscenter – de ligger i alle distrikter og i de større byer er der adskillige af dem.

Nogle af disse helbredscentre har døgnåbne “skadestuer”, der i Portugal forkortes SAP eller CATUS. Hospitalerne i Portugal har rigtige skadestuer – Serviços de Urgência dos Hospitais – men disse er kun beregnet til alvorlig sygdom og ulykker.

EU-borgere har de samme rettigheder som indfødte portugisere, men er man ikke bosiddende i landet skal man have pas og E111 og E112 formularer klar.