Rig på historie, kultur og muligheder for fritidsaktiviteter er Tagusdalen et af de mest attraktive ferieområder i Portugal. To fantastiske kyststrækninger giver besøgende chancen for at slippe væk fra Lissabon for at spille golf, slappe af på stranden eller udforske fjerntliggende landsbyer under deres ophold.


Udsigt over Tagus floden. Kilde: Rui Ornelas

Targusdalen er et af Europas flotteste landskaber

Nord for Tagus ligger Estoril kyst- og Sintra regionen, berømt for sine sandstrande, glitrende kasinoer, formel 1 bane og elegante statelige palæer. Sintras status som UNESCO verdenskulturarv gav en velfortjent blåstempling til et af Europas mest ekstraordinære landskaber. Stedets tætte koncentration af paladser midt i en magisk verden af bjergtinder, slugter og skovområder har inspireret romantiske digtere som Byron og Keats. Nærved markerer Cabo da Roca fyrtårnet det vestligste punkt på Europas fastland.

Det mindre kendte Costa Azul område syd for Lissabon er et fredeligt sted med særprægede fiskerlandsbyer og sandede vige. Sesimbra, med sin vindstille, beskyttede bugt, er et populært feriested for folk fra Lissabon, mens den travle fiskerihavn Set-bal er velkendt for sine fiskerestauranter af høj kvalitet.

Fantastiske slotte og klostre i Targusdalen

Et karakteristisk træk ved Tagusdalen er dens række af landsbyer omgivet af en mur og imponerende slotte beliggende højt oppe på en bakke. Mest bemærkelsesværdig af disse er den velbevarede middelalderby Óbidos, blot en times kørsel nord for Lissabon. Med sine hvidkalkede huse og charmerende brostensbelagte gader er byen uden tvivl én af Portugals mest klassiske middelalderbosættelser.

Længere mod nord ligger Alcobaca, en by som er domineret af det fantastiske kloster fra det 12. århundrede, som udgør den største kirke i landet. Af lige så stor betydning er den nærvedliggende by Batalha, mest berømt for sit betagende kloster bygget i det 15. og 16. århundrede. Bygget for at fejre sejren ved Aljubarrota anses det for at være blandt de fineste bygningsværker i Sydeuropa.

Få kilometer inde i landet er Fátima, én af verdens vigtigste valfartssteder for katolikkerne. Fremkomsten af Jomfru Marie i et syn her i 1917 omdannede den lille landsby til et betydningsfuldt religiøst centrum.