Det er velkendt for de fleste, at TAP Portugal de senere år har øget deres volumen markant fra de nordiske lande og Baltikum. Göteborg, Tallinn, Helsinki, Oslo, Stockholm og ikke mindst København har alle direkte forbindelser til Lissabon – sidstnævnte med hele to afgange per dag.



Dette har medvirket til, at TAP Portugal i 2013 har haft ikke mindre end 10,7 millioner passagerer, hvilket er en fremgang på godt 5%. Det mest imponerende er dog, at nettooverskuddet steg med 42% i forhold til 2012, og landede på hele 34 millioner Euro svarende til omtrent 253 millioner DKK.

Bedre belægningsprocent og større produktivitet er hovedforklaringerne på det flotte regnskab, som er i plus for 5. år i træk.

Læs også:Fremgang for TAP Air Portugal