Madeira er kun dobbelt så stor som Bornholm, men alligevel er vejnettet godt og mange nye veje gør at transporten rundt på Madeira i dag er nem og hurtigt. Der er flere former for transport på Madeira og især omkring hovedbyen Funchal har du et godt offentligt transportsystem. Ønsker du at opleve Madeira på tætteste hånd anbefaler vi at du bestiller en billeje, derved har du mulighed for at tage på udflugter på de gamle landeveje som bringer dig over Madeiras bjergpas og helt tæt på kysten.


Sjov med Carros de cesto. Kilde: Paul Mannix

Transport fra Funchal lufthavn på Madeira

Påtænker du en rejse til Madeira er der mange flyselskaber der flyver til øen fra Danmark. Direkte flyver S.A.T.A og Cimber, men du kan også flyve med selskaber som TAP Air Portugal via Lissabon. Du kan læse meget mere om hvilke flyselskaber der flyver til Madeira, samt få informationer om priser på flybilletter.

Når du ankommer til Funchal lufthavn på Madeira vil du blive positivt overrasket. Lufthavnen har mange gæster, men er meget overskuelig og moderne, tingene funger i Funchal lufthavn. Har du før rejst til Madeira husker du sikket at lufthavnen var kendt for den meget korte landingsbane, der ofte gjorde start og landinger til lidt af en oplevelse. Den tid er slut nu, med EU midler har lufthavnen på madeira udbygget landingsbanen, således at den nu går flere hundrede meter ud i Atlanterhavet, bygget på pæle, et ganske imponerende syn. På Lufthavnens hjemmeside kan du læse mere om byggeriet.

Efter ankomsten til Madeira kommer du igennem bagageudleveringen og tolden til ankomsthallen. Her finder du informationer om alle former for transport på øen. Har du bestilt billeje hjemmefra vil du her finde de forskellige biludlejningsselskaber, og du vil nemt og hurtigt få udleveret din lejebil. Har du bestilt privat transfer vil du ved udgangen af ankomsthallen blive mødt af din chauffør, der står med et navneskilt. Ønsker du at tage en taxi til dit hotel eller ferielejlighed, holder der altid mange taxi foran udgangen ved lufthavnsbygningen. Læs mere om taxi fra Funchal lufthavn her. Lufthavnen har også sine egne busser der kører i pendul mellem lufthavnen og Funchal, her kan du se priser og tider på lufthavnsbusserne. Sidst men ikke mindst har du mulighed for at tage en offentlig bus til centrum af Funchal eller rundt på øen, disse busser holder også lige ved udgangen. Du kan læse mere om de forskellige busruter og priser her.

Transport rundt på Madeira

Madeiras natur er utrolig smuk og det vil være at snyde sig selv ikke at tage på opdagelse rundt på øen, hvad enten du vil kører selv i en lejebil, tage på udflugt med guide eller med de offentlige busser. Det gælder naturligvis om at vælge den rette transport og det er vigtig at du er klar over at vil du f.eks vandre på en af de mange lavadas er det ofte svært at begive sig rundt med offentlig transport, i hvert fald hvis det ikke er i nærheden af Funchal. En mulighed er f.eks at tage en taxi og aftale et mødested efter vandreturen eller at leje en bil som gør at du kan kører nøjagtig derhen hvor du ønsker at vandre.

Sidst men ikke mindst kan du vælge at benytte transport med de offentlige busser, men det kræver en del planlægning. Gevinsten er selvfølgelig at du møder de lokale indbyggere på madeira og ikke mindst at du sparer penge, da busserne på Madeira er billige. Selskabet der driver de offentlige busser på madeira hedder Horariosdofunchal og du kan læse mere om tidsplaner og priser på busser her.

Taxa på Madeira en hurtig og billig transport

Taxa i Portugal er billig og det gælder også på Madeira. Der er officelle standartpriser og taxi kører efter taxmeter, men er du en god købmand kan du også forhandle en speciel pris. Det er trygt at tage en taxa på Madeira og i Funchal er der næsten altid en ledig taxa i nærheden. Begiver du dig rundt på øen kan det være en god ide at sikre sig telefon nummeret på taxaselskabet. En tur i taxa lokalt i Funchal koster aldrig mere end 10 euro og ofte under 5, det er naturligvis afhængt om afstanden. Fra lufthavnen skal du regne med ca. 20 euro. En rigtig god måde at opleve Madeira på er at bestille en taxa for en hel dag. Sørg for at få en chauffør der taler godt engelsk, aftal en fast pris og nyd så at du har en lokal indbygger for en hel dag til at vise dig øen, for naturligvis vi l chaufføren berette om livet og naturen på Madeira, og specielt hvis du husker at byde på frokost.

Du kan læse mere om taxa på Madeira her.

Billeje på Madeira

Madeira indbyder til at bestille en billeje. Det er absolut den nemmeste måde at opleve naturen på og billeje på Madeira er billig. Du kan vælge at bestille billeje på hele din ferie eller nogle dage. Du kan få din lejebil udleveret i Funchal lufthavn eller i centrum af Funchal.

Læs mere om billeje på Madeira og søg efter billige priser.

Porto Santo med båd fra Funchal

Porto Santo ligger ca. 2½ time med båd fra madeira og er et lille ø som især er kendt for den 9 kilometer lange sandstrand. Faktisk mener mange at Porto Santo byder på den bedste strand i hele Portugal. Foruden stranden er øen kendt for at det var her Columbus bosatte sig. Øen byder på smuk natur og en meget hyggelig by som i sær i højsæsonen i juli og august emmer af liv. Det er oplagt at besøge Porto Santo på en dagsudflugt. Her kan du læse mere om fartplaner og priser på færgen som sejler mellem Madeira og Porto Santo.