Når Ryanair fra vintertrafikprogrammet åbner to nye ruter fra Hamborg Lufthavn til Lissabon og Porto, bliver det i direkte konkurrence med TAP Air Portugal. Det kan komme danske rejsende til gode i form af billige flybilletter til to Portugals mest populære byer.


Ryanair barsler med to nye ruter fra Hamborg. Foto: Mikel Ortega, Creative Commons.

Billige flyrejser til Portugal med Ryanair fra Hamborg

Selvom Billund Lufthavn, hvorfra Ryanair også har ruter, er det oplagte valg for mange rejsende fra det sydlige Danmark, kan Hamborg gå hen og blive et konkurrencedygtigt alternativ, når Ryanair rykker ind. Særligt for dig som søger en billig flyrejse til Portugal, kan Ryanair’s tilstedeværelse i Hamborg Lufthavn give nye muligheder for at finde en billig rejse til to af Portugals mest interessante byer.

Aftalen om de to nye Ryanair-ruter til Lissabon og Porto fra Hamborg Lufthavn er endnu ikke faldet endelig på plads, men når det sker vil Ryanair ifølge Check-in.dk tilbyde daglige afgange til Portugals hovedstad, Lissabon samt tre ugentlige afgange til Porto i den nordlige del af landet.

Udsigt til priskrig i Hamborg?

Ryanair er ikke det eneste lavprisflyselskab i Hamborg Lufthavn. Således etablerede easyJet sig tidligere på året også i Hamburg Airport, men lavprisflyselskabet har dog endnu ingen ruter herfra til Lissabon og Porto. Portugal er dog et af de lande EasyJet satser på, og selskabet annoncerede fornyelig en ny base i Francisco de Sá Carneiro Lufthavnen ved Porto.

Derudover vil Ryanair også skulle konkurrere med lavprisflyselskaber som Airberlin, Germanwings, Condor, TUIfly, Norwegian og Vueling i Hamborg, men ingen af disse har dog i øjeblikket ruter til netop Lissabon og Porto. Det har til gengæld TAP Air Portugal, det nationale portugisiske flyselskab, som ifølge Check-in.dk kan få det svært i konkurrencen med lavprisflyselskabet Ryaniar.

Du kan finde flere informationer om ruter fra Hamborg på lufthavnens officielle hjemmeside her

Storbyferie i Portugal

Når Ryanair forventeligt begynder deres flyvninger til Lissabon og Porto i vinterprogrammet, kan det blive din chance for at forlænge sommeren med en billig storbyferie i to byer, som ikke blot er blandt Portugals mest interessante, men som også gang på gang i de senere år er blevet fremhævet som blandt de bedste destinationer for storbyferier i Europa.

I artiklerne her på Portugal.dk kan du læse meget mere om de mange seværdigheder og kulturoplevelser der venter dig i Lissabon og Porto, ligesom du får gode tips og råd til at finde den billigste rejse.