Havnebassinet i Funchal-lidoen.
Øgruppen Madeira blev opdaget og bosat af portugiserne i det 15. århundrede. Madeira har 2 beboede øer og flere små øer, hvor der ikke bor mennesker.
Øgruppens samlede areal er på 800 km2, hvoraf hovedøen Madeira, der er 57 km lang og 22 km bred, udgør de 741 km2. Øerne ligger ca. 600 km vest for Afrikas kyst og omtrent 1.000 km sydvest for Portugals hovedstad, Lissabon.
Hovedøen Madeira er vulkansk og bjergrig - de højeste tinder strækker sig 1.800 m over havoverfladen. De milde vintre og generelt varme og solrige somre har gjort øen til en populær helårsdestination. Klimaet på Madeira er stort som i Middelhavsområdet, men Atlanterhavets påvirkning modererer temperaturerne, så her bliver aldrig stegende hedt eller isnende koldt.
Om sommeren er der stort set altid varmt og solrigt vejr på Madeira - det er ikke mindst på grund af de fantastiske vejr, så mange rejser til øen på denne årstid.
Temperaturen om sommeren ligger omkring 23-27 grader, men den kommer også op over de 30 grader med jævne mellemrum. Selv om natten i køligere perioder falder temperaturen ikke under en 17-18 grader. De kølige havbriser på Madeira sikrer at temperaturen ikke bliver ubehagelig høj selv midt på dagen - en undtagelse er når viden blæser ind fra Afrika, da kan det blive meget varmt.
Det regner meget lidt henover sommeren på Madeira - først i slutningen af september begynder mængden af nedbør at tiltage for alvor.
Om efteråret er vejret stadig lunt og behageligt på Madeira - selvom risikoen for uvejr er højere end om sommeren. Helt ind i november er dagtemperaturerne oppe på omkring 20 grader - og der er stadig en del solskinstimer, da øen ligger ret langt mod syd. Der er en del nedbør i november.
Om vinteren falder en del regn især i bjergene og på nordkysten på Madeira. Der kan også være dage med overskyet vejr og kraftig blæst. Om sommeren fra maj til september kan der være lidt dis og en lille risiko for en regnbyge. Generelt har Madeira et solrigt klima med et gennemsnit på 5 til 6 solskinstimer om dagen om vinteren og så meget som 7 til 8 timer om sommeren. Helt hen i april kan der være risiko for kølige dage, så det er fornuftigt at medbringe en varm trøje – det bør man i øvrigt gøre året rundt.
Om foråret bliver det hurtigt mere tørt i vejret igen på Madeira - temperaturerne stiger også, og det bliver mere solrigt - specielt efter marts måned. I maj måned for sommeren for alvor tag i vejret og temperaturerne stiger til over 20 grader.
|
Hotel Quinta do Sol er en moderne, 6-etager...
|
Et 4-stjernet hotel med 277 værelser, 130...
|
Madeira Regency Club nyder den luksus, at...
|
Søg i vores leksikon om Portugal eller stil dit spørgsmål på vores Facebook væg og få et hurtigt svar!