Der, hvor floden Rio Lima udmunder i Atlanterhavet, ligger byen Viana do Castelo. Beliggenheden gjorde tidligere byen til en vigtig del af Portugals historie.


Hyggeligt torv i Viana do Castelo. Kilde: Osvaldo Gago.

Viana do Castelos flådehistorie

I det 15. århundrede have Viana do Castelo sin storhedstid som udskibningshavn for Portugals flåde. I dag er turisme vigtig for byen, og folk rejser til fra nær og fjern.

Viana do Castelo centrum og katedral

Byens centrale plads, São Domingos, er velholdt og byder på et springvand fra 1553 og det særprægede hus Misericórdia fra 1598. I umiddelbar nærhed ligger Viana do Castelos katedral i gotisk stil. Katedralen minder lidt om en fæstning, og dens arkitektur fortæller dermed en interessant historie om den tid, hvorpå den blev bygget.

São Domingos-kirken og bymuseet i Viana do Castelo

På São Domingos ligger også en kirke fra det 16. århundrede ved sammen navn. Tæt på ligger Viana do Castelos museum i paladset Barbosa Maciel. Museet udstiller forskellige interessante objekter fra Viana do Castelos fortid.

Oplev Nossa Senhora da Agonia og byfesten

I den nordvestlige del af byen ligger kapellet Nossa Senhora da Agonia, der spiller en vigtig rolle i byens årligt tilbagevendende festligheder. De løber af stablen i august, varer tre dage og tiltrækker mange besøgende til Viana do Castelo.

Viana do Castelos berømte smykker

Maurernes besættelse af Viana do Castelo sætter stadig sit præg by byens berømte smykkeproduktion. Fine, og meget detaljerede smykker er typiske for byen. Man kan finde dem i juvelerbutikker og på markeder.

Viana do Castelos seværdige omgivelser

Tager man en færge fra Viana do Castelo over på den anden side af floden, kan man opleve den smukke sandstrand Praia Cabedelo. I det hele taget er der mange feriesteder i nærheden af byen og også en del mindre kurbyer.